|
|
Nr. 1: Godkendelse af dagsorden
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/15659
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 2: Budgetmæssige konsekvenser december 2011
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/2029
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Budgetmæssige konsekvenser Grafen viser henholdsvis optalt beholdning og gennemsnitslikviditet gennem det seneste år. Opgørelsen omfatter perioden 28/11 2010 – 27/11 2011. 
Der er i ovenstående kurver taget hensyn til kommunens deponering på 14,8 mio. kr. som følge af uforbrugte kvalitetsfondsmidler i regnskabsår 2010 samt til deponering på 9,6 mio. kr. vedr. overskud på forsyningsområdet i regnskabsår 2010. Når der er taget højde herfor, kan gennemsnitslikviditeten pr. 27. november 2011 opgøres til 104,7 mio. kr. Den stigende tendens der fremgår af ovenstående kurver, skal ses i lyset af, at der i budgettet for 2012 – 2015 indgår en opsparing til tilbagebetaling af skatter og tilskud vedr. 2009 med ca. 18 mio. kr. i hver af månederne januar, februar og marts i år 2012 eller i alt ca. 54 mio. kr.
|
Økonomi
|
De likviditetsmæssige konsekvenser af dagsordenspunkterne og de resulterende ultimobeholdninger er opgjort til: 
Restgæld på kommunens lån (excl. selvejende institutioner) er opgjort til: 
|
Indstilling
|
Økonomidirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Til efterretning. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 3: Skolestruktur 2012
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/2471
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Indledning: Børne- og Undervisningsudvalget i Ringsted Kommune igangsatte i foråret 2011 en debat om, hvordan skolestrukturen i Ringsted Kommune fremover bedst muligt kan understøtte et godt skolevæsen. På den baggrund har Byrådet sendt et forslag til ny skolestruktur i høring. Forslaget indeholder følgende skole- og distriktsændringer: | · Der etableres en overbygningsskole for 7. – 9. årgang på Ahorn Allé. · Valdemarskolen og Dagmarskolen ændres til alene at indeholde 0. – 6. årgang. · Benløse Skole og Asgårdsskolen sammenlægges til én skole og bevares på nuværende matrikler. Skolen får elever fra 0.-9. årgang. · Vigersted Skole fortsætter som enhedsskole med 0. – 9. årgang. · Søholmskolen, Nordbakkeskolen og Kildeskolen videreføres som skoler med 0. – 6. årgang. · 10. klassecentret bevares på Ahorn Allé. · Allindelille Skole, Vetterslev-Høm Skole og Kværkeby Skole nedlægges. | | · Allindelille Skoles distrikt tillægges Kildeskolens distrikt, bortset fra området Valsømagle, der tillægges Søholmskolens distrikt. · Vetterslev-Høm Skoles distrikt og Sdr. Parkskolens distrikt tillægges Dagmarskolens distrikt. · Kværkeby Skoles distrikt deles som udgangspunkt ved motorvejen. Den nordlige del og hele Kværkebyvej tillægges Vigersted Skoles distrikt og den sydlige del tillægges Nordbakkeskolens distrikt. · Overbygningsskolen på Ahorn Allé bliver distriktsskole for 7.–9. årgang i de nuværende distrikter for Valdemarskolen, Dagmarskolen og Sdr. Parkskolen. | Målsætningen med at etablere en ny struktur er skabe øget kvalitet på skolerne. En kvalitet, der skal udmøntes i høj elevtrivsel, i udfoldelse af elevernes læringspotentialer, i høj forældretilfredshed og i at medarbejderne udtrykker stor arbejdsglæde. En ny skolestruktur medfører store forandringer for mange elever, forældre og medarbejdere. Forandringer, som kan skabe utryghed, men som også er et afsæt for etablering af nye muligheder. Det er vigtigt, at disse muligheder gribes og udfoldes. Derfor skal der være en tæt dialog mellem skolens interessenter om, hvilke indsatser der skal prioriteres på skolerne i den nye struktur. Denne dialog igangsættes i foråret 2012, når der er truffet beslutning om ny skolestruktur.
Den lovpligtige høring omkring forslaget til ny skolestruktur er nu afsluttet. Der gives her i sagen en gennemgang af høringssvarene og de ændringer, som høringssvarene kan give anledning til. Derudover beskrives situationen omkring børnetallet i Kværkeby Børnehave. Der lægges desuden op til vedtagelse af funktionskrav ift. ombygning ifm. skolestrukturen.
|
Beskrivelse af sagen
|
Høringssvar I høringen om ny skolestruktur, er der modtaget 71 høringssvar fra skolernes bestyrelser, elevråd og lokaleudvalg, samt fra medarbejdere, forældre, faglige organisationer, fritidsorganisationer og fra bestyrelser på daginstitutionsområdet. I sagen er der vedlagt samtlige høringssvar og notat med kort opsummering af disse. Der er ligeledes vedlagt et bilag med en emneopdelt gennemgang af høringssvarene, hvor forvaltningen kommenterer på hovedsynspunkter og forslag til ændringer. Her gives en kort opsummering: Proces og tidsplan Nogle påpeger, at processen har været lang, mens andre mener, at den har været for kort. Der er enighed om, at det er vigtigt, at tidsplanen overholdes, således at skolestrukturen kan implementeres d. 1-8-2012. Nogle anfører dog, at strukturen med fordel kan implementeres i flere tempi. En begrundelse for dette er bl.a. en bekymring for, om Overbygningsskolen ikke kan nå at blive moderniseret til d. 1-8-2012. Kommentarer fra forvaltningen: Det er forvaltningens vurdering, at der er flere fordele end ulemper ved at lade hele den nye skolestruktur træde i kraft allerede 1. august 2012. Præmissen for den tidsplan, der er udarbejdet for den nye skolestruktur, er, at implementeringen af den nye skolestruktur kan ske til skoleåret 2012-13. Dette giver udfordringer, men det er forvaltningens vurdering, at dette kan lykkes, idet tidsplanen indeholder en række forskelige tiltag såsom fordeling af medarbejdere, klassedannelser, informationsmøder for forældre, gennemførsel af sociale aktiviteter for eleverne, og anlægsopgaver til udskolingsenhederne. Såfremt implementeringen af den nye struktur bliver spredt over ét eller flere år vil det skabe store udfordringer i forhold til de fysiske rammer. Man kan således ikke flytte elever fra 0.-6. årgang til Dagmarskolen, hvis de ældste elever på skolen i en overgangsfase stadig skal være der. Det vil ligeledes skabe meget vanskelige vilkår for de nye skoler, hvis medarbejderne er spredt på flere forskellige skolematrikler. Det bliver således svært, at samordne indsatsarbejdet på skolerne, og at skabe fællesskab og fælles retning for såvel medarbejdere, forældre som elever. Endelig vil det også medføre et mindre provenu i overgangsperioden, idet der ikke kan opnås samme klasseoptimering. I forhold til anlægsopgaver er tidsplanen relativ stram. Den primære grund til dette er, at skolerne skal ombygges samtidig med, at de er i brug. Denne udfordring vil ofte være et vilkår for ombygninger på skoler. Sekundært er tidsplanen stram, fordi der kun er 8 måneder fra der træffes politisk beslutning om den nye struktur og indtil den skal implementeres. Denne udfordring er netop håndteret ved at igangsætte processen i efteråret 2011, og det er derfor forventningen, at anlægsopgaverne er færdige ved skoleårets start. Hvis det alligevel viser sig undervejs, at processen bliver forsinket, og at ikke alt er klart d. 1-8-12, er det forvaltningens klare vurdering, at det stadig vil være muligt for eleverne at modtage undervisning, idet det manglende arbejde kun vil være af begrænset omfang. Tidsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Teknisk Forvaltning, og den indeholder den prioritering, at de nødvendige faglokaler etableres først, mens det udvendige arbejde vil blive udført til sidst. Formål, kvalitetsmål og indsatser Det bliver påpeget, at det er vigtigt, at der hurtigt kan igangsættes tiltag, der gør det muligt at efterleve kvalitetsmålene på området. Flere nævner, at det skal prioriteres, at eleverne frem over modtager vejledende timetal inden for fagene. Kommentarer fra forvaltningen: Der bliver ikke frigivet væsentlige økonomiske ressourcer til indsatser i 2012. I de efterfølgende år bliver der derimod frigivet betydelige økonomiske ressourcer, således at nye indsatser kan igangsættes. Der vil i foråret 2012 blive gennemført dialog omkring, hvilke indsatser, der skal prioriteres for at nå kvalitetsmålene for skolerne. Strukturforslaget generelt En del svar anerkender behovet for etablering af en ny skolestruktur, idet de ser den som en mulighed for, at eleverne kan få et fagligt løft. Det bliver også tilkendegivet, at det er positivt, at politikerne har lyttet til høringssvarene i forårets høring. Det bliver endvidere anført, at strukturen skaber store forandringer, hvilket kan medføre transaktionsomkostninger for medarbejdere, elever og forældre. Ligesom der bliver sat spørgsmålstegn ved om strukturen gør det muligt at efterleve kvalitetsmål og visioner. Flere skriver, at det ikke er tilstrækkeligt at have fokus på udskolingen, men at der også skal skabes øget kvalitet på 0.-6. årgangsskolerne. I Vigersted og i Benløse er der tilfredshed med, at der i deres områder bevares skoler med 0.-9. årgang. Asgård og Benløse mener ikke, at deres skoler skal sammenlægges, men ønsker i stedet fortsat at være to selvstændige skoler. Det bliver foreslået, at lade Valdemarskolen bevare sin overbygning på bekostning af Asgård/Benløse Skole, samt at lade både Valdemarskolen og Asgård/Benløse Skole bevare deres overbygninger. Kommentarer fra forvaltningen: Forvaltningen anerkender, at flytning af elever og medarbejdere medfører nogle meromkostninger. Derfor er der afsat 3 mio. kr. til dette det første år, samt 3,5 mio. kr. og 1 mio. kr. de to efterfølgende år til overgangsomkostninger. De nye kvalitetsmål for skoleområdet gælder for alle skoler. Derfor skal der også på nye og eksisterende 0. til 6. klasses skoler arbejdes med, hvordan den enkelte skole med sine særlige kendetegn og elevsammensætning bedst kan leve op til kvalitetsmålene. Begrundelsen for sammenlægningen mellem Asgårdskolen og Benløse Skole er bl.a. økonomisk, idet det medfører, at der spares ressourcer på ledelses og administration. Der spares således 1 mio. kr. ved sammenlægningen, idet der kan spares én skolelederstilling og en administrativstilling. Der vil, efter denne besparelse på den nye sammenlagte skole, stadig være en skoleleder, to afdelingsledere, en på hver fysisk enhed og en leder af specialafdelingen. Hvis skolen tilføres yderligere specialtilbud vil der følge ressourcer til ledelse med. Besparelsen på 1 mio. kr. vil så gælde for den samlede skolevæsen, idet der så skal anvendes mindre ledelse andre steder. Hvis Valdemarskolen, på bekostning af Asgård/Benløse Skole, skal bevare sin udskoling vil det betyde, at eleverne fra Asgård/Benløse Skole vil få længere vej til Overbygningsskolen end eleverne fra Valdemarskolen ellers vil få. Fysiklokalerne, som er et væsentlige faglokaler i udskolingen, er ny renoverede på Asgård/Benløse Skole, mens de er af ældre dato på Valdemarskolen. Hvis Valdemarskolen fortsat skal have udskolingsklasser, vil de ikke have plads til de to specialklasserækker fra Sdr. Parkskolen. De kan i stedet flyttes til Asgård/Benløse Skole, hvor der er gode erfaringer med arbejdet med specialklasseområdet. Men det løser ikke problemstillingen med, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion for de ældste elever i specialklasserne, da der i denne model, så netop ikke ville være almenklasser med de ældste elever på Asgård/Benløse Skole. Hvis der både skal være udskoling på Valdemarskolen og på Asgård/Benløse Skole, vil der ikke kunne opnås samme klasseoptimering, og det samlede provenu vil derfor blive mindre. Denne model vil også betyde, at der bliver et noget lavere antal klasser pr. årgang på Overbygningsskolen. Dermed vil skolen miste nogle af mulighederne for at lave særlige valgfag og linjer. Der vil endvidere heller ikke være plads til nye specialklasserækker på nogen af de to skoler. De er derfor nødt til at blive på Sdr. Parkskolen. Det medfører, at der skabes vanskelige vilkår for inklusion på 0.-6. årgang. Forvaltningen vurderer, at sidstnævnte udfordring er større end udfordringen med vanskelige vilkår for inklusion blandt de ældste specialklasseelever. Etablering af Overbygningsskole Nogle forholder sig positivt til etablering af en overbygningsskole, mens andre savner evidens for, at det vil skabe øget kvalitet og bevirke, at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Flere påpeger endvidere, at en overbygningsskole vil betyde, at enhedsskolen afskaffes. Dette vurderes at være en negativ konsekvens. Der bliver bl.a. kritiseret, at der ikke kommer kantine på den nye skole, samt udtrykt bekymring for, om der er tilstrækkelige idrætsfaciliteter. Det bliver endvidere udtrykt tilfredshed med, at der er alternativer til overbygningsskolen i form af udskolingsklasser på to andre skoler. Dem der forholder sig positivt til overbygningsskolen anfører, at der skabes bedre rammer for at udfordre og motivere alle elever. Der bliver til sidst understreget, at det er vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde med SSP. Høringssvar fra Kildeskolen, Allindelille Skole og Benløse Skole foreslår, at eleverne fra kommende Kildeskolen går i udskolingen på Asgård/Benløse Skole. Kommentarer fra forvaltningen: Idet Overbygningsskolen er et nyt initiativ, er der ikke foretaget forskning inden for området. Men flere parter, bl.a. KL, peger på, at det er nødvendigt at gå nye veje, hvis det skal lykkedes for flere unge at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overbygningsskolen skaber nogle nye muligheder for etablering af et lærings- og ungdomsmiljø, ligesom der skabes gode muligheder for at tilbyde forskelligartede undervisningstilbud, som kan målrettes den enkelte elevs kompetencer og potentialer. I kraft af overbygningsskolens placering tæt på kommunens ungdomsuddannelser vil der skabes gode muligheder for et tæt samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelserne. Etableringen af Overbygningsskolen medfører dog, at flere elever end tilfældet er i dag skal skifte skole undervejs i deres skoleforløb. Dette er en udfordring, som der skal være fokus på. I overgangen skal der fokuseres på elevernes trivsel og på at skabe en rød tråd i fagene igennem hele skoleforløbet. I forhold til de fysiske rammer, skal der peges på, at der kan etableres en køkkenfacilitet og et mindre cafeareal, hvor nogle elever kan spise, samt at de mange fællesarealer på skolen vil blive moderniserede, således at de både kan bruges til læring, ophold og spisning. Det skal også nævnes, at der vil være tilstrækkelige med idrætsfaciliteter, når gymnasiehallen er færdigbygget i foråret 2013. Indtil da skal elever fra gymnasiet og/eller fra overbygningsskolen køres med bus til Ringsted Sportscenter, ligesom nogle elever fra Sdr. Parkskolen gør det i dag. Det vil være udgiftsneutralt, at lade eleverne fra kommende Kildeskolen gå i udskolingen på Asgård/Benløse Skole, idet eleverne kan rummes i eksisterende klasser. Forslaget vil skabe kortere transport for en del af eleverne. Derudover kan det vise sig, at det kan etableres en bedre klasseoptimering blandt de ældste elever, hvis. der etableres friskole i Vetterslev-Høm for 0.-9. årgang. Forvaltningen anbefaler, at dette forslag gennemføres. Skolelukninger Allindelille Skole, Vetterslev Høm Skole og Kværkeby Skole og deres interessenter er enige om, at det vil medføre et stort tab for elever, forældre, fritidsordningerne og lokalsamfundene generelt, hvis skolerne lukkes. Flere mener endvidere at det økonomiske provenu ved at lukke landsbyskoler ikke står med de negative konsekvenser som det medfører. Allindelille Skole peger på, at man med fordel kan lukke Kildeskolen frem for Allindelille Skole. Eleverne på de tre pågældende skoler tilkendegiver, at de er glade for at gå på skolerne, og at de er kede af at skulle skifte skole. Kommentarer fra forvaltningen: Det er forvaltningens vurdering at Kildeskolen og Allindelille Skole er i samme bygningsmæssige stand, hvorfor dette ikke er afgørende for en endelig beslutning. I forhold til størrelse af provenu vil der ikke være forskel på at lukke Kildeskolen frem for Allindelille Skole. Det kan lade sig gøre at overføre elever fra Allindelille Skole til Asgård/Benløse skole uden at der skal oprettes flere klasser på Asgård/Benløse skole. Dette vil derfor ikke medføre merudgifter i forhold til den model, som er foreslået i høringsmaterialet. Det vil medføre, at Kildeskolen vil få et elevtal på under 100 elever, samt at der vil opstå højere klassekvotienter på Asgård/Benløse Skole. Skoledistrikter Det bliver i nogle høringssvar foreslået, at man skal justere i skoledistriktet mellem Vigersted Skole og Søholmskolen, således at børn der bor i den nordlige del af Vigersted Skoles distrikt flyttes til Søholmsskolens distrikt. Det bliver også foreslået, at flytte hele det nuværende Kværkeby skoledistrikt til Vigersted skoledistrikt, samt kritiseret at der er for langt til Nordbakkeskolen for eleverne syd for motorvejen. Skolebestyrelsen på Allindelille Skole anfører endeligt, at hvis skolen skal lukkes vil det være mere hensigtsmæssigt at overføre eleverne til Asgård/Benløse Skole frem for til Kildeskolen. Mange nævner, at skoledistrikterne vil medføre længere transporttid for mange elever. Kommentarer fra forvaltningen: Hvis der justeres i skoledistriktet mellem Vigersted Skole og Søholmskolen kan det medføre, at der skal oprettes flere klasser på Søholmskolen, hvilket i så fald vil gøre det samlede provenu mindre. Derfor vil forvaltningen ikke anbefale en justering lige nu. Men det bliver formentligt fornuftigt indenfor en kortere tidshorisont, at ændre skoledistriktet her. Hvis hele Kværkeby skoledistriktet flyttes til Vigersted skoledistriktet vil det betyde, at der skal oprettes flere klasser. Samlet set vil en sådan ændring betyde, at det økonomiske provenu ved skolestrukturen bliver omkring 1,9 mio. kr. mindre. Man kan som alternativ overveje den mulighed, at eleverne syd for motorvejen ikke overføres til Nordbakkeskolen, men at de i stedet overføres til Valdemarskolen. Dette vil ikke medføre merudgifter, idet eleverne kan rummes i de eksisterende klasser. Det kan ikke undgås, at lukningen af små skoler i landområderne giver nogle elever mere transporttid. Serviceniveauet i forhold til transporttid vil dog blive uændret i forbindelse med indførelse af den nye skolestruktur. Det betyder, at den stadig ikke må overstige 1 time, og at det vil være muligt at blive transporteret hjem efter SFO, hvis man kan benytte offentlige bus. Hvis man benytter særtransport, vil det, akkurat som i dag, kun være muligt at komme hjem lige efter skoletid. Lukningen af Allindelille Skole vil medføre, at væsentlig flere elever end i dag skal benytte særbus. Hvis eleverne fra Allindelille Skole overføres til Asgård/Benløse Skole vil antallet af elever der skal benytte særbus ikke stige markant. I drøftelserne med MOVIA om pris for befordring i den nye skolestruktur, er ovenstående indlagt som en præmis. Skoleveje Der bliver udtrykt bekymring for skolevejene. Det bliver anført, at det er vigtigt, at der er gode og sikre skoleveje til skolerne. Samt at der skal etableres gode busforbindelser. Det er vigtigt, at eleverne ikke kun kan bruge busforbindelserne efter skole, men at de også kan bruge dem efter SFO, således at de har mulighed for at danne gode sociale relationer. Til sidst bliver det påpeges, at det er vigtigt, at der er gode ankomstforhold på byskolerne. Kommentarer fra forvaltningen: Den overordnede vurdering fra Teknisk Forvaltning er, at eleverne kan komme sikkert til skole med mindre tilpasninger af skolevejene, som kan gennemføres inden for det eksisterende budget på området. Der vedlægges bilag, som uddyber hvilke skoleveje, der anbefales for de børn, som skal krydse jernbanen. Det anbefales, at de mindste elever benytter stien ved Åen. Stien trænger til vedligehold og vil blive vedligeholdt inden skolestart. Det forventes at flertallet af eleverne til overbygningsskolen vil benytte Næstvedvej. Der vil alligevel blive indført forskudte ringetider på Dagmarskolen og Overbygningsskolen, således at trængsel på stien og krydsende elever i forskellige aldersgruppen undgås. Teknisk Forvaltning vil derudover overveje, om der skal opsættes bomme ved stien for at forebygge knallertkørsel og for høje hastigheder under broen, samt om der skal foretages yderligere tryghedsskabende initiativer ift. stien. Ankomstforholdene til Dagmarskolen vurderes at være gode. Dette skyldes bl.a. der for nyligt er etableret nye parkeringsområder. På Valdemarskolen har ankomstforholdene ikke samme niveau, men da der samlet set frem over kommer færre elever, vil det ikke være behov for at etablere anlægsmæssige forbedringer. Anlæg Flere påpeger, at der er afsat for få ressourcer til det stigende elevtal der skal være på Dagmarskolen, mens andre påpeger, at der mangler ressourcer til flytning af specialklasserækker. Forvaltningens kommentarer: Der er afsat 1 mio. kr. til både indretning af integreret institution i Kværkeby og til Dagmarskolen, bl.a. til SFO forholdene. Forvaltningen mener, at det skal overvejes at afsætte en større del af den afsatte million til Dagmarskolen, hvilket der kan blive mulighed for, hvis børnehaven i Kværkeby ikke skal ombygges. Det bliver også påpeget, at der er behov for flere faglokaler på Dagmarskolen. Dette er forvaltningen ikke enig i, idet det vurderes at de nuværende faglokaler kan dække behovet. Placering af specialklasserækker Flere kritiserer, at Centerklasserne og K-klasserne, som i dag er placeret på Sdr. Parkskolen, skal placeres på Valdemarskolen. Kritikken skyldes dels, at der ikke skal være udskoling på Valdemarskolen, og dels at der er utilstrækkelige udearealer og dårlige ankomstforhold. Kommentarer fra forvaltningen: Forvaltningen skal bemærke, at der med forslaget både er specialklasser, der for får bedre muligheder for inklusion med jævnaldrene, og specialklasser, der får vanskelligere muligheder for inklusion med jævnaldrene. Således vil centerklasserne og K-klasserne, der i dag er placeret på Sdr. Parkskolen i det forslag, der er i høring blive placeret på Valdemarskolen, hvor der ikke er udskolingsklasser på almenområdet. Et alternativ kan være, at flytte de to specialklasserækker til Asgård/Benløse Skole i stedet for, da der her er overbygningselever. Det er dog vigtigt at understrege, at der p.t. ikke er plads til alle specialklasser på skolen. Dette alternativ indebærer således, at de ældste K-klasseelever i en overgangsfase bliver på Overbygningsskolen, og gør deres skolegang færdig der. Samt at der foretages en udbygning på 100 kvm. på Asgårdafdelingen. Udbygningen vil ifølge Teknisk Forvaltning koste ca. 1,7 mio. kr., forudsat at der ikke skal være vådrum. Udgifterne til udbygningen kan vælges at tages fra det beløb, der er afsat til modernisering af udskolingen på Asgård/Benløse Skole. Erfaringer fra de seneste år viser, at det samlede antal elever i specialklasserne på Sdr. Park frem over vil blive lavere, og at Asgård/Benløse Skole, efter en overgangsfase på 2 år, i højere grad vil kunne skabe plads til alle specialklasseelever. Denne model vil betyde, at der bliver et ”overskud” af kvadratmeter på Valdemarskolen, som der vil kunne anvendes til andre formål. Et andet alternativ kan være, at flytte centerklasserne til Asgård/Benløse Skole, og at flytte de yngste K-klasser til Valdemarskolen, mens de ældste K-klasser i en overgangsfase bliver på Overbygningsskolen. Dette vil skabe gode inklusionsmuligheder for centerklasseleverne, men stadig skabe udfordringer for inklusion for de ældste K-klasser, når overgangsfasen er overstået. Forældrene til børnegruppen har dog anbefalet, at K-klasser ikke varigt bliver på Overbygningsskolen. Denne mulighed indebærer ikke yderligere anlægsudgifter. Kværkeby Børnehave I høringsmaterialet for ny skolestruktur i Ringsted Kommune står der, at Kværkeby Børnehave kan fortsætte som et selvstændigt dagtilbud for 0-6 årige børn, da der ikke er et tilstrækkeligt antal børnehavebørn til at institutionen kan fortsætte alene som børnehave for de 3-6 årige. Ud over en mindre ombygning af institutionen, vil en sådan løsning også betyde nedlæggelse af de nuværende dagplejepladser i Kværkeby-området. Befolkningsstatistikken viser ikke faldende børnetal. Trods dette er der pr. 1. januar 2012 indmeldt 24 børn i børnehaven hvoraf de 11 af børnene skal starte i bh.kl. til august 2012. Samtidig er der ikke børn på venteliste til Kværkeby Børnehave. Situationen har derfor udviklet sig sådan, at der reelt er et meget begrænset antal forældre, som ønsker plads i børnehaven. Det betyder, at der til sommer alene vil være 13 børnehavebørn i institutionen. Selvom der udvides med et antal vuggestuepladser, vil der ikke være nok børn i institutionen til, at denne kan drives uden underskud. Et løsningsforslag kan derfor være at lukke Kværkeby Børnehave og tilbyde de 13 børn, der vil være tilbage pr. 1. august 2012, børnepasning i Vigersted Børnehus. De 13 børnehavebørn vil kunne rummes i Vigersted Børnehus fra august måned 2012. Med nuværende kendte venteliste til institutionen betyder det, at der i skoleåret 2012/2013 vil være lidt flere børnehavebørn i institutionen og som følge deraf vil der være plads til lidt færre 0-2 årige børn. Det er forvaltningens vurdering, at den samlede kapacitet til børnepasning i Kværkeby og Vigersted vil være tilstrækkelig til at imødekomme den forventede efterspørgsel med denne løsning. Ved at lukke Kværkeby Børnehave kan der spares ressourcer til lederlønning og drift og vedligehold af bygning. Besparelsen vil være på 600.000 kr., som foreslås overført til usikkerhedspuljen. Anlægsomkostninger: Der er afsat 27,1 mio. kr. til anlægsomkostninger i forbindelse med ny skolestruktur, bl.a. til ombygning og renovering på den planlagte Overbygningsskole på Ahorn Allé. I forbindelse med modernisering på Overbygningsskolen, er der nu udarbejdet funktionskrav som beskriver hvilke moderniseringer der skal etableres. Kravene bygger på de ideer, der blev politisk vedtaget i forbindelse med drøftelse om bygning af Solhammerskolen. De er således inspireret af en fagcentertanke. Det betyder, at der skal være fokus på undervisningens tilrettelæggelse samt på samspillet mellem fagene og skolens fysiske indretning, således at denne skaber rum for fagfordybelse, alsidige læringsformer og etablering af fagfællesskaber på tværs af klasser. Funktionerne og det pædagogiske indhold er justeret således, at de er målrettede elever, undervisning og læring i udskolingen. Efter ombygningen vil der både være mulighed for, at anvende lokalerne som mere traditionelle klasselokaler eller bruge lokalerne fagopdelt. Funktionerne er endvidere ændret for at tage højde for, at overbygningsskolen skal etableres i eksisterende bygninger frem for i nye bygninger. Kravene er vedlagt og er inddelt i to afsnit. Ét visions- og værdiafsnit, og ét afsnit der konkret angiver hvilke moderniseringer der skal foretages.
|
Høring
|
Forslaget til ny skolestruktur har været i høring, sagen her omhandler de indkomne høringssvar.
|
Økonomi
|
Forslaget til påtænkt ny skolestruktur indebærer både anlægsomkostninger og ændringer i skolernes nuværende driftsomkostninger. Da Byrådet den 21. juni vedtog at sende forslag til ny skolestruktur i høring indgik en gennemgang af økonomien i sagen. For at udmønte ændringerne i skolernes driftsmæssige omkostninger er det som tidligere gennemgået nødvendigt med en ny ressourcefordelingsmodel på skoleområdet. Denne vil blive forelagt til politisk godkendelse efter vedtagelse af ny struktur. I forhold til Byrådets vedtagelse den 21. juni rummer sagen én indstilling, som ændrer i de driftsøkonomiske forudsætninger, som Byrådet på dette tidspunkt blev forelagt. Det drejer sig om indstillingen om nedlæggelse af Kværkebybørnehave, der vil betyde en besparelse på 600.000 kr., som foreslået overført til usikkerhedspuljen ifm. skolestrukturen.
|
Vurdering
|
Forvaltningens vurdering af høringssvarene i forhold til de forskellige emner, fremgår af sagsfremstillingen.
|
Indstilling
|
Direktøren for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller: 1. At der træffes endelig beslutning om den fremtidige skolestruktur og eventuelle ændringer i det forslag, som har været sendt til høring. 2. At der træffes beslutning om, hvorvidt der skal ændres i placeringen af specialklasserne, således at de ældste K-klasse elever i en overgangsperiode bliver på Overbygningsskolen på Ahorn Allé, mens: a) H-klasserne placeres på Asgård/Benløse Skole i stedet for på Valdemarskolen (Model 3 i oversigtsskema) eller b) både H- og K-klasserne skal flyttes til Asgård/Benløse Skole og skolen derfor udbygges. (Model 2 i oversigtsskema) 3. At der træffes beslutning om, hvorvidt følgende ændringer af grænserne for skoledistrikterne skal gennemføres: a) Allindelille Skoles distrikt tillægges Asgård/Benløse i stedet for Kildeskolens Distrikt. Området Valsømagle tillægges uanset model Søholmsskolens distrikt. (Model 4 i oversigtsskema) b) Overbygningselever fra Kildeskolen og Allindelille Skoles distrikt tillægges Asgård/Benløse Skoles distrikt i stedet for Overbygningsskolen. (Model 5 i oversigtsskema) c) Den sydlige del af Kværkeby Skoles distrikt, dvs. området syd for motorvejen, tillægges Valdemarskolen i stedet for Nordbakkeskolens distrikt. (Model 7 i oversigtsskema) d) Den sydlige del af Kværkeby Skoles distrikt, dvs. området syd for motorvejen tillægges Vigerstedskole i stedet for Nordbakkeskolens distrikt. (Model 6 i oversigtsskema) 4. At børnehaven i Kværkeby ikke ombygges til en integreret institution, men lukkes, samt at overskuddet på 600.000 kr. overføres til usikkerhedspuljen ifm. skolestrukturen. 5. At de beskrevne funktionskrav for ombygningen af Overbygningsskolen godkendes.
|
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-11-2011
|
Ad. 1. Udvalget anbefaler at vedtage det forslag til skolestruktur, der har været sendt i høring, med følgende ændringer; Ad. 2. At de ældste K-klasse elever i en overgangsperiode bliver på Overbygningsskolen på Ahorn Allé, mens de øvrige elever i H- og K-klasserne flyttes til Asgård/Benløse Skole og skolen derfor udbygges. Ombygningsudgiften afholdes indenfor den afsatte ramme til anlægsudgifter i forbindelse med skolestrukturen. Ad. 3. At overbygningselever fra Kildeskolen og Allindelille Skoles nuværende distrikt (eksklusiv Valsømagle) tillægges Asgård/Benløse Skoles distrikt i stedet for Overbygningsskolen. At den sydlige del af Kværkeby Skoles nuværende distrikt, dvs. området syd for motorvejen undtagen Kværkebyvej, tillægges Valdemarskolen i stedet for Nordbakkeskolens distrikt. Ad. 4. At børnehaven i Kværkeby ikke ombygges til en integreret institution, men lukkes, samt at overskuddet på 600.000 kr. overføres til det generelle provenu fra ændringerne i skolestrukturen. De ikke anvendte anlægsudgifter på Kværkeby børnehave bruges til de øvrige anlægsprojekter i forbindelse med skolestrukturen. Ad. 5. Desuden anbefales de beskrevne funktionskrav for ombygningen af Overbygningsskolen godkendt. Udvalget anbefaler at hæve serviceniveauet på elevtransporten således at der tilføjes en hjemtransport i SFO-tiden de steder, hvor der ikke er offentlig bustransport. Udgiften finansieres indenfor de frigivne midler fra ændringerne i skolestrukturen. For at sikre elever, forældre, skolebestyrelser og medarbejdere et højt informationsniveau, samt størst mulig tryghed under implementeringen af den nye skolestruktur udarbejdes en detaljeret kommunikations- og handlingsplan. Denne forelægges Børne- og undervisningsudvalget på udvalgets møde i januar 2012. | | A
Sadik Topcu (ST) A |
Kisser Franciska Lehnert (KFL) I
| O
Daniel Nørhave (DN) O | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Lisbeth Andersen (LA) A | V
Klaus Hansen (KH) V | | For | X | | | X | X | X | | Imod | | X | X | | | | | Undlod | | | | | | | Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V)
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Benny Christensen rejste et ændringsforslag om, at Vetterslev-Høm skole bevares. Afstemning om dette: | | V
Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | A
Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Benny Christensen (BC) A | V
Thorkil Mølgaard (TM) V | V
Henrik Hvidesten (HHV) V | O
Poul Nødgaard (PON) O | C
Finn Andersen (FA) C | B
Hanne Hyldgaard (HH) B | | For | | | | x | | | x | x | | | Imod | x | x | x | | x | x | | | | | Undlod | | | | | | | | | x | Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling blev sat til afstemning: | | V
Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | A
Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Benny Christensen (BC) A | V
Thorkil Mølgaard (TM) V | V
Henrik Hvidesten (HHV) V | O
Poul Nødgaard (PON) O | C
Finn Andersen (FA) C | B
Hanne Hyldgaard (HH) B | | For | x | x | x | x | x | x | | | | | Imod | | | | | | | x | x | x | | Undlod | | | | | | | | |
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Benny Christensen stillede et ændringsforslag om, at Vetterslev-Høm skole bevares. | Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | | X | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | | X | | | Klaus Hansen (KH) V | | X | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | | X | | | Per Roos (PR) V | | X | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | | X | | | Poul Nødgaard (PON) O | X | | | | Per Nørhave (PEN) O | X | | | | Daniel Nørhave (DN) O | X | | | | Finn Andersen (FA) C | X | | | | Hanne Hyldgaard (HH) B | X | | | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | X | | | | Torben Lundsgaard (TL) F | | X | | | Britta Nielsen (BN) F | | X | | | Kim Bonde (KB) A | | X | | | Sadik Topcu (ST) A | | X | | | Gunnar Christiansen (GC) A | | X | | | Benny Christensen (BC) A | X | | | | Lisbeth Andersen (LA) A | | X | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | | X | | Ændringsforslaget blev hermed forkastet. Børne- og Undervisningsudvalgets indstilling blev sat til afstemning: | Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | X | | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | X | | | | Klaus Hansen (KH) V | X | | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | X | | | | Per Roos (PR) V | X | | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | X | | | | Poul Nødgaard (PON) O | | X | | | Per Nørhave (PEN) O | | X | | | Daniel Nørhave (DN) O | | X | | | Finn Andersen (FA) C | | X | | | Hanne Hyldgaard (HH) B | | X | | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | | X | | | Torben Lundsgaard (TL) F | X | | | | Britta Nielsen (BN) F | X | | | | Kim Bonde (KB) A | X | | | | Sadik Topcu (ST) A | X | | | | Gunnar Christiansen (GC) A | X | | | | Benny Christensen (BC) A | X | | | | Lisbeth Andersen (LA) A | X | | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | X | |
| Børne- og Undervisningsudvalgets blev hermed vedtaget. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 4: Håndtering af skolernes gæld
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/31254
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet har tilkendegivet, at det er indstillet på, at der i forbindelse med en ny skolestruktur fra 1. august 2012, er villige til at drøfte en hel eller delvis eftergivelse af skolernes gæld. På den baggrund fremlægges hermed en status i relation til skolers gæld, herunder konkrete modeller for en gældssanering.
|
Beskrivelse af sagen
|
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 forelå der ikke politisk stillingtagen til en gældssanering. Der er således i mindre omfang indarbejdet budgetforudsætninger om gældsafdrag, jf. tidligere aftaler om gældssanering og kommunens overførselsregler. I 2012 er der en forudsætning om gældsafdrag svarende til 2,9 mio. kr. En gældssanering forudsætter, at disse midler helt eller delvist findes et andet sted. Når der tages højde for udskillelse af ejendomsudgifter udgjorde skolernes nettogæld ved udgangen af 2010 25,1 mio. kr. fordelt på 9 skoler med til sammen 26,9 mio. kr. i underskud og 3 skoler med tilsammen 1,8 mio. kr. i overskud. De 9 skoler med underskud, forventes i 2011, i henhold til budgetrapporten pr. 30. september 2011, at afdrage 1,7 mio. kr. Det er i budgettet for 2011 forudsat at de 9 skoler afdrager 4,9 mio. kr. og samtidig at 3 skoler forbruger opsparede midler på 1,8 mio. kr. Den samlede udvikling i skolernes nettogæld viser således, at skolernes nettogæld stort set vil være uændret pr. 31/12 2011. Dette dækker således over, at skolerne har brugt et overskud, som det har været planlagt. Det vil sige primært til etablering af fysiklokale på Asgårdskolen. Samtidig har nogle skoler afdraget på gælden svarende til 1,7 mio. kr. Det er aftalt med skolelederne, at skolerne i skoleåret 2011/12 overholder budgettet. Denne aftale overholder hovedparten af skolerne, dog bliver der ikke afviklet gæld i den størrelse som var forudsat. Der skal i den resterende del af skoleåret være særlig fokus på Sdr. Parkskolen og Valdemarskolen, idet disse to skoler fortsat genererer underskud. Gældssanering Der kan opstilles følgende forslag til eftergivelse af gæld: 1. Skolernes gæld pr. 31. december 2011 eftergives, men gældsafvikling fortsætter så længe de eksisterende skoler består. Det betyder, at den aftalte gældsafvikling i 2012 nedskrives med 5/12 og skoler som gældsafvikler stilles mere lige jf. øvrige gældsaftaler. Samlet afdrages der 1,2 mio. kr. fra 1. januar til 31. juli 2012. Herved opnås, at alle skoler er gældfrie pr. 1. august, når den nye skolestruktur forventes iværksat. Det øvrige gældsafdrag på 1,7 mio. kr. forudsættes håndteret i forbindelse med regnskab 2011 via overførsler. 2. Skolernes gæld pr. 31. december 2011 eftergives. Men gældsafvikling i 2012 på 2,9 mio. kr. forudsættes afviklet som forudsat. En eventuel restgæld pr. 1. august 2012 videreføres i den nye skolestruktur i en solidarisk model. Da skolerne ikke vil kunne sætte tempoet i gældsafviklingen op her midt i skoleåret, betyder dette, at der vil skulle afvikles gæld på alle skoler i den nye struktur. Forventeligt vil der skulle fordeles restgæld svarende til ca. 1,7 mio. kr. 3. Skolernes gæld pr. 31. december 2011 afskrives fuldt ud ved året udgang Finansieringen forventes håndteret via regnskab 2011 og overførsler i denne forbindelse. Det skal bemærkes, at ved alle 3 modeller, forudsættes det at ny gæld der opbygges fra 2012 og frem forsat skal afvikles af de respektive skoler uanset den nye skolestruktur. Skolerne vil således være underlagt de samme regler og forventninger som øvrige institutioner. Eventuel gæld der opbygges i 2012 vil således blive overført til 2013 jf. de eksisterende overførselsregler.
|
Vurdering
|
Konsekvenser for kommunens økonomi Økonomisk set belaster en gældssanering kommunens økonomi på følgende måder: · Et merforbrug medfører et likviditetstræk fra kommunens kasse det budgetår, hvor merforbruget finder sted. En gældsanering vil betyde, at kassen ikke genopbygges i de efterfølgende år. · Negative overførsler (gældsafvikling) finansieret positive overførsler andre steder i kommunens budget. En gældssanering på skolerne medfører, at positive overførsler må reduceres, afhængigt af hvilken model der vælges. · Kommunens budget for 2012 indeholder en forudsætning om, at skolerne afvikler gæld svarende til 2,9 mio. kr. Hvis kommunen skal overholde serviceudgiftsrammen samt sikre finansiering af budget 2012 skal den forudsatte gældsafvikling enten findes ved reduktioner på andre budgetområder eller via overførsler i forlængelser af regnskab 2011. Sidstnævnte løsning forudsætter, at der er en samlet mindreforbrug i 2011 og vil kun håndtere de finansielle aspekter. Direktionen anbefaler model 1, idet det vurderes, at være mest hensigtsmæssigt, at alle skoler stilles lige ved starten på den nye skolestuktur, uanset de konkrete gældssituationer på den enkelte skole. Derved øges muligheden for at opfylde den faglige kvalitetsforbedring om er baggrunden for at ændre på skolestrukturen. Hertil kommer, at model 1 fastholder skolernes ledelse til allerede indgåede aftaler i relation til økonomi.
|
Indstilling
|
Direktionen indstiller, at der vælges model 1, hvor der fortsat sker den aftalte gældsafvikling frem til, at den nye skolestruktur træder i kraft.
|
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-11-2011
|
Godkendt. | | A
Sadik Topcu (ST) A |
Kisser Franciska Lehnert (KFL) I
| O
Daniel Nørhave (DN) O | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Lisbeth Andersen (LA) A | V
Klaus Hansen (KH) V | | For | X | | | X | X | X | | Imod | | | | | | | | Undlod | | X | X | | | | Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (V)
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Anbefales godkendt. | | V
Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | A
Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Benny Christensen (BC) A | V
Thorkil Mølgaard (TM) V | V
Henrik Hvidesten (HHV) V | O
Poul Nødgaard (PON) O | C
Finn Andersen (FA) C | B
Hanne Hyldgaard (HH) B | | For | x | x | x | x | x | x | | | | | Imod | | | | | | | | | | | Undlod | | | | | | | x | x | x |
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Radikale Venstre stillede ændringsforslag om, at model 3 vælges. | Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | | X | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | | X | | | Klaus Hansen (KH) V | | X | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | | X | | | Per Roos (PR) V | | X | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | | X | | | Poul Nødgaard (PON) O | | X | | | Per Nørhave (PEN) O | | X | | | Daniel Nørhave (DN) O | | X | | | Finn Andersen (FA) C | | X | | | Hanne Hyldgaard (HH) B | X | | | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | | X | | | Torben Lundsgaard (TL) F | | X | | | Britta Nielsen (BN) F | | X | | | Kim Bonde (KB) A | | X | | | Sadik Topcu (ST) A | | X | | | Gunnar Christiansen (GC) A | | X | | | Benny Christensen (BC) A | | X | | | Lisbeth Andersen (LA) A | | X | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | | X | | Ændringsforslaget blev hermed ikke vedtaget. | Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | X | | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | X | | | | Klaus Hansen (KH) V | X | | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | X | | | | Per Roos (PR) V | X | | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | X | | | | Poul Nødgaard (PON) O | | | X | | Per Nørhave (PEN) O | | | X | | Daniel Nørhave (DN) O | | | X | | Finn Andersen (FA) C | | | X | | Hanne Hyldgaard (HH) B | | | X | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | X | | | | Torben Lundsgaard (TL) F | X | | | | Britta Nielsen (BN) F | X | | | | Kim Bonde (KB) A | X | | | | Sadik Topcu (ST) A | X | | | | Gunnar Christiansen (GC) A | X | | | | Benny Christensen (BC) A | X | | | | Lisbeth Andersen (LA) A | X | | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | X | | | Indstillingen blev herved godkendt.
Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 5: Markedsføringsplan 2012-2014
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/2395
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet besluttede på den 14. november 2011, at der skal udarbejdes en tre-årig markedsføringsplan med en årlig ramme på kr. 300.000 for Ringsted Kommune på baggrund af kommunens nye markedsføringspolitik. Samtidig vedtog Byrådet, at der skulle overføres kr. 100.000 fra markedsføringskontoen til Kultur- og Trivselsudvalget med henblik på, at udvalget udmønter disse markedsføringsmidler. Forslag til markedsføringsplan for 2012-2014 samt forslag til kriterier for udmøntning af markedsføringsmidler via Kultur- og Trivselsudvalget foreligger nu.
|
Beskrivelse af sagen
|
Byrådet vedtog den 14. marts 2011 en ny vision for Ringsted Kommune, som efterfølgende har resulteret i en ny markedsføringspolitik vedtaget af Økonomiudvalget den 4. april 2011. De overordnede formål med at markedsføre Ringsted Kommune er, at: - Markedsføringen skal synliggøre kommunen og tiltrække tilflyttere, virksomheder og gæster af alle slags (turister, handlende, konferencedeltagere mv.) for dermed at skabe mere velstand via øgede indtægter.
- Markedsføringen skal bidrage til, at kommunens nuværende borgere og virksomheder er stolte af Ringsted Kommune, så de kan fungere som ambassadører for at bo, leve, agere og opleve i kommunen.
- Markedsføringen skal være med til at bevæge kommunen i den retning, som Ringsted Kommunes vision angiver.
I markedsføringspolitikken fremføres det, at Ringsted Kommune er af den opfattelse, at de markedsføringstiltag, som kommunen selv vil tage eller understøtte skal have et strategisk udgangspunkt og gerne et flerårigt sigte, da enkeltstående begivenheder eller aktiviteter sjældent efterlader varige spor. Aktiviteter og projekter, der inddrager eller skabes i samarbejde med lokale aktører som borgere, foreninger, interesseorganisationer, virksomheder mv. vil ligeledes blive prioriteret. Dette sker for at skabe bred opbakning til de initiativer, der sættes i værk. Ringsted Kommune er grundlæggende af den opfattelse, at markedsføringen af kommunen både kan ske ved traditionelle kampagnemetoder, men også ved at understøtte fx aktiviteter inden for kultur, idræt, byudvikling og lignende, som kan sætte Ringsted ”på landkortet”. Markedsføringspolitikken fastslår desuden, at markedsføringen af Ringsted Kommune har både et udadrettet og et indadrettet sigte: Det udadrettede sigte retter sig mod borgere, virksomheder og besøgende/turister uden for Ringsted Kommune. Formålet er at øge kendskabet til Ringsted Kommune uden for kommunens grænser. For at få støtte inden for denne kategori skal aktiviteten eller projektet som minimum have et regionalt sigte. Projekter med et landsdækkende sigte vil blive prioriteret. Aktiviteter og tiltag inden for denne udadrettede kategori kunne være: - Større events som festivaler, sports- og motionsbegivenheder eller kulturelle arrangementer
- Deltagelse i større messer mv.
- Markedsføringsmateriale som særlige hjemmesider fx via internettet/sociale medier, tv-spots, annoncer, brochurer mv.
Det indadrettede sigte retter sig mod kommunens borgere og virksomheder. Formålet er at fastholde borgere og virksomheder i kommunen og gøre dem mere tilfredse med at bo og agere i Ringsted Kommune. Det er samtidig formålet at styrke en fælles selvforståelse og identitet i kommunen. Aktiviteter og tiltag inden for denne indadrettede kategori kunne være: - Arrangementer af en vis volumen, der understøtter og hæver kendskabet til markedsføringsprofilen lokalt
- Tiltag, der markedsfører kommunen lokalt – fx oprettelse af et ambassadørkorps
- Deltagelse i messer mv.
Markedsføringspolitikken fastslår, at kommunen vil anvende ca. 75 % af midlerne på den udadrettede markedsføring, mens den indadrettede markedsføring bør prioriteres med ca. 25 % af markedsføringsmidlerne. Dette kan fx opfyldes, hvis den tre-årige markedsføringplan for 2012-2014 i alt væsentligt forholder sig til mere udadrettede aktiviteter, mens den nye markedsføringspulje i Kultur- og Trivselsudvalget forholder sig til de mere indadrettede markedsføringstiltag. Administrationen foreslår derfor en Markedsføringsplan for 2012-2014 med følgende overordnede aktiviteter i perioden 2012-2014 (se bilag 1 for økonomi og markedsføringsværdi) - Markedsføring i relation til aktiviteter i Sommer i Ringsted (kr. 375.000)
- Markedsføring i relation til Ringsted Middelalderfestival (kr. 90.000)
- Bosætningskampagne ifbm. Børneteaterfestival (kr. 60.000)
- Tiltrækning af brancherelevante-virksomheder, erhvervsvelkomstpakke mv. (kr. 225.000)
- Digitaliseringsunderstøttelse af turisme, handel og oplevelser (fx apps, særlig Facebook-side mv.) (kr. 150.000)
Administrationen foreslår desuden at den nye pulje hos Kultur- og Trivselsudvalget kan anvendes til at støtte følgende formål: - Events og arrangementer, der fastholder borgere og virksomheder i kommunen og gør dem mere tilfredse med at bo og agere i Ringsted Kommune.
- Puljen anvendes til udadvendte aktiviteter og arrangementer, der foregår i Ringsted Kommune. Der vil ved tildeling blive lagt vægt på, hvor stor en deltager- eller tilskuerskreds, de pågældende aktiviteter vil have.
- Der kan alene støttes aktiviteter og arrangementer, som afholdes af foreninger hjemmehørende i Ringsted Kommune.
Dette betyder, at denne nye pulje hos Kultur- og Trivselsudvalget ikke kan bruges til køb af markedsføring på trøjer eller lignede hos foreningerne, til at støtte foreningernes almindelige, løbende arbejde eller til støtte til fx foreningernes deltagelse i arrangementer, stævner eller lignende i andre byer. Byrådet har desuden udbedt sig, at titlen på kommunens nye vision ”Ringsted - Hjertet ligger i midten” tages op til revision. Administrationen foreslår derfor, at der indgås et samarbejde med et eksternt markedsføringsbureau inden for en ramme af kr. 150.000 for at få udarbejdet et nyt såkaldt pay off for Ringsted Kommune i forlængelse af visionen samt at der samtidig indhentes forslag til, hvorledes kommunens markedsføringsprofil kan skærpes under de foreslåede aktiviteter.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
For at oprette den nye pulje under Kultur- og Trivselsudvalget skal Økonomiudvalget godkende, at der overføres kr. 100.000 fra markedsføringskontoen til Kultur- og Trivselsudvalget.
|
Vurdering
|
Administrationen vurderer, at den foreslåede markedsføringsplan og kriterierne for tildeling af midler under den nye markedsføringspulje i Kultur- og Trivselsudvalget giver en god langsigtet ramme for at markedsføre Ringsted Kommune indadtil og udadtil efter ønskerne i markedsføringspolitikken.
|
Indstilling
|
Kommunaldirektøren indstiller: - At Økonomiudvalget godkender markedsføringsplanen for 2012-2014
- At Økonomiudvalget godkender, at der overføres kr. 100.000 fra markedsføringskontoen under Økonomiudvalget til Kultur- og Trivselsudvalget
- At Økonomiudvalget godkender kriterierne for den nye pulje under Kultur- og Trivselsudvalget
- At Økonomiudvalget bevilliger kr. 150.000 fra markedsføringskontoen til udarbejdelse af pay off, markedsføringsprofil mv. for Ringsted Kommune
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Anbefales godkendt med den tilføjelse, at punkt 3 erstattes med, at Kultur- og Trivselsudvalget fastsætter retningslinjer for udmøntning af puljen under udvalget
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt med Økonomiudvalgets tilføjelse. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 6: Budgetrapport ultimo september 2011
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/28088
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Med udgangspunkt i forbruget i årets første ni måneder er der udarbejdet Budgetrapport ultimo september 2011. Dette er årets sidste budgetrapport.
Budgetrapporten omfatter alle bevillinger og dermed både drift og anlæg, og finansielle poster såsom renter, afdrag og likvide aktiver.
|
Beskrivelse af sagen
|
Budgetrapporten skal sikre opfølgning i forhold til udgiftsudviklingen og samtidig give en prognose for regnskabsresultatet. Budgetrapporten omfatter dels det skattefinansierede driftsområde og det brugerfinansierede driftsområde. Herudover er der udarbejdet prognose, der tillige omfatter anlæg, renter og finansforskydninger. Budgetrapporten er udarbejdet på baggrund af forbruget ved udgangen af september 2011.
|
Vurdering
|
Nedenfor gennemgås budgetrapporteringen i hovedtræk. Hele budgetrapporteringen med bemærkninger er vedlagt i bilag 1. I bilag 2 er vedlagt specifikation af talmaterialet på detaljeret niveau. For driftsbudgettet forventes der et samlet mindreforbrug på 22,0 mio. kr., hvilket fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 | Hele 1.000 kr. | Korrigeret budget 2011 | Forbrug opgjort september 2011 | Forventet regnskab
2011 | Afvigelse regnskab 2011 | | 1 Indtægter | -1.879.361 | -1.399.398 | -1.877.366 | -1.995 | | 2 Skattefinansieret drift | 1.797.626 | 1.208.510 | 1.773.259 | 24.367 | | 1 Økonomiudvalget | 221.923 | 154.265 | 215.252 | 6.671 | | 2 Klima- og Miljøudvalget | 72.499 | 46.720 | 73.093 | -594 | | 3 Plan- og Boligudvalget | 30.800 | 13.632 | 30.450 | 350 | | 4 Børne- og Undervisningsudvalget | 541.392 | 416.920 | 527.483 | 13.909 | | 5 Socialudvalg | 307.335 | 195.717 | 313.507 | -6.172 | | 6 Ældreudvalget | 182.431 | 135.148 | 174.670 | 7.761 | | 7 Arbejdsmarkedsudvalget | 390.490 | 208.082 | 389.066 | 1.424 | | 8 Kultur- og Trivselsudvalget | 50.757 | 38.026 | 49.738 | 1.019 | | 3 Renter | 13.933 | 10.516 | 14.283 | -350 | | Resultat af ordinær drift (1+2+3) | -67.802 | | -89.824 | 22.022 | Note1: Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. For afvigelser angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. Kommunens indtægtsbudget er på 1,9 mia. kr., og der forventes mindreindtægter på 2,0 mio. kr. For skattefinansieret drift er det samlede budget 1,7 mia., og der forventes på nuværende tidspunkt samlet set et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. Mindreforbruget svarer til en afvigelse på 1,4 %. På budgetposten renter forventes der merudgifter på 0,4 mio. kr. Budgettet for skattefinansieret drift er sammensat af de enkelte udvalgsområders driftsbudgetter. Det samlede mindreforbrug på 24,4 mio. kr. dækker over en række forskellige tendenser med både mindre- såvel som merforbrug. For Børne- og Undervisningsudvalget er der et samlet mindreforbrug på 13,9 mio. kr. For skolerne forventes et samlet merforbrug på 2,7 mio. kr. Ved halvårsregnskabet var forventningen et merforbrug på 1,0 mio. kr. Herudover er det særligt på området for vidtgående specialundervisning, at der ses en markant afvigelse, idet der forventes et mindreforbrug på 10,7 mio. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at der henvises færre børn til vidtgående specialundervisning, som et resultat af fortsat fokus på inklusion i folkeskolen. For Socialudvalget forventes et samlet merforbrug på 6,2 mio. kr. Årsagen er bl.a. et estimeret merforbrug på sundhedsområdet på 3,5 mio. kr. vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet. Hertil skal bemærkes, at det undersøges nærmere, hvor stor en del af det forventede merforbrug, der kan tilskrives ændring og fejl i registreringspraksis,og som derfor kan reducere merforbruget. Den lovpligtige afrapportering på det specialiserede socialområde til Sundhedsministeriet er vedlagt i bilag 4. For Ældreudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 7,8 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på udvalgsbevillingerne, 1,2 mio. kr. på visitationsrammen, 1,5 mio. kr. vedrørende merforbrug afdraget i 2010 og 2,5 mio. kr. på elevområdet. For Arbejdsmarkedsudvalget forventes et samlet mindreforbrug på 1,4 mio. kr. Dette resultat skal ses i sammenhæng med, at en reduktion af beskæftigelsestilskuddet på 9,4 mio. kr. er indarbejdet i denne budgetrapportering. Reduktionen er fordelt med 5,2 mio. kr. på Jobcentrets budget og 4,2 mio. kr. på Ungeenhedens budget. Reduktionen er sket på baggrund af, at regeringen i forlængelse af midtvejsforhandlingerne med KL har udmeldt, at beskæftigelsesbeløbet pr. 1. november 2011 reduceres med dette beløb. Det indstilles således i denne sag, at der gennemføres en budgettilretning. En detaljeret gennemgang af budgetrapportering for Arbejdsmarkedsudvalget er vedlagt i bilag 5. Det samlede anlægsbudget udgør 140,7 mio. kr., og der forventes et mindreforbrug på 53,5 mio. kr. Resultatet af budgetrapporteringen vedr. anlæg er vist i nedenstående tabel. Tabel 2 | Hele 1.000 kr. | Korrigeret budget 2011
incl. overførsler | Forbrug opgjort september 2011 | Forventet regnskab
2011 | Afvigelse regnskab 2011 | | 4 Skattefinansieret anlæg | 100.922 | 43.982 | 64.623 | 36.299 | | 5 Køb og salg af jord | 5.210 | -3.526 | 2.601 | 2.609 | | 6 Brugerfinansieret drift | 13.265 | 28.220 | 13.265 | 0 | | 7 Brugerfinansieret anlæg | 21.297 | 4.504 | 6.753 | 14.544 | | I alt | 140.694 | 73.180 | 87.242 | 53.452 | Note1: Positive tal angiver udgifter. Negative tal angiver indtægter. For afvigelser angiver negative tal merudgifter/mindreindtægter og positive tal angiver mindreforbrug/merindtægter. For skattefinansieret anlæg udgør budgettet 100,9 mio. kr., og det forventede mindreforbrug er på 36,3 mio. kr. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er overført anlæg for 44,6 mio. kr. fra 2010. Mindreforbruget dækker for hovedpartens vedkommende over tidsforskydninger i de enkelte anlægsprojekter, hvorfor der på nuværende tidspunkt forventes en overførsel til 2012 på 32,1 mio. kr. Detaljeret oversigt over alle anlægsprojekter kan ses i bilag 3. Ifølge Rammeaftalen med Regionerne, hvor regelsættet for omkostningsbaserede takster er fastlagt, skal de omkostningsbaserede takster tillægges 4 % til finansiering af administrationsudgifter. Disse indtægter skal budgetteres og indgå på udvalgsbevillingerne under Økonomiudvalget. Dette er indarbejdet for 2012 og frem, men er ikke vedtaget for 2011. Det indstilles derfor her, at der omplaceres 1,4 mio. kr. fra Børne- og undervisningsudvalget og 1,3 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget. Det skal bemærkes, at der er tale om en teknisk tilretning af budgetterne, og BDO har ved revisionen af regnskabet for 2010 påpeget at kommunen bør foretage en tilretning.
|
Indstilling
|
Direktionen indstiller, at - budgetrapporten ultimo september 2011 tages til efterretning
- det godkendes, at budgetterne for de forsikrede ledige reduceres med 9,4 mio. kr. – 5,2 mio. kr. på Jobcentrets budget og 4,2 mio. kr. på Ungeenhedens budget med henblik på tilbagebetaling til staten
- det godkendes, at der omplaceres 1,4 mio. kr. fra Børne- og Undervisningsudvalget og 1,3 mio. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget i 2011, jf. regelsættet for omkostningsbaserede takster.
|
Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-11-2011
|
|
|
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 21-11-2011
|
Punkt 1 blev taget til efterretning Torben Lundsgaard ikke til stede
|
Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-11-2011
|
Punkt 1 tages til efterretning. Ikke til stede: Per Roos og Torben Lundsgaard
|
Beslutning i Socialudvalget den 24-11-2011
|
|
|
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 24-11-2011
|
|
|
Beslutning i Ældreudvalget den 28-11-2011
|
Orienteringen taget til efterretning. Ej til stede: Jan Jakobsen
|
Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 28-11-2011
|
Vedr. pkt. 1: Taget til efterretning. Vedr. pkt. 3: Anbefales godkendt.
Ej til stede: Johnny Brown Lundberg Dahlgaard
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 7: Beslutning om hvorvidt skøjtebanen skal stilles op i 2011
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/26733
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
I forlængelse af vedtagelsen af budget 2012, skal der tages stilling til opstilling af skøjtebanen i 2011.
|
Beskrivelse af sagen
|
I forlængelse af budget 2011 er ansvaret for og udgifterne til skøjtebanen blevet overført til kultur- og trivselsudvalgets område. Det har vist sig, at budgettet til skøjtebanen gennem flere år ikke har været tilstrækkeligt til at dække de reelle driftsomkostninger. I forbindelse med budgetprocessen blev der derfor udarbejdet et ønskelisteforslag omkring at tilføre de yderligere midler, som opsætning og drift af skøjtebanen kræver. I det netop vedtagne budget for 2012 er der ikke afsat midler til at dække det merforbrug, som driften af skøjtebanen vil medføre. Der er derfor ikke tilstrækkelige midler til at opsætte og drive skøjtebanen i sæsonen 2011/2012. Hvis skøjtebanen bliver opsat her i 2011, vil det således give et budgetunderskud at drive og nedtage skøjtebanen. På den baggrund skal det besluttes, om skøjtebanen skal opstilles og hvordan de budgetmæssige konsekvenser håndteres.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
Såfremt det besluttes ikke at stille skøjtebanen op, vil de kr. 200.000, der er afsat til skøjtebanen i budgettet for 2011, indgå i Kultur- og trivselsudvalgets samlede budget og de 200.000 kan omdisponeres. Som det fremgik af seneste budgetrapport forventes der samlet set et mindre mer-forbrug på udvalgets område i 2011. Dette skyldes et forventet mer-forbrug på kongressen, hvor effekterne af den økonomiske genopretningsplan først slår fuldt igennem i 2012. For at der samlet set at begrænse budgetoverskridelsen på udvalgets område, kan det således overvejes, at overføre de 200.000 kr. til dækning af underskud på Kongressen. Såfremt det besluttes at opstille skøjtebanen i 2011, skal der inden for Kultur- og trivselsudvalgets budget anvises de kr. 375.000 kr., der mangler til drift af skøjtebanen.
|
Vurdering
|
Forvaltningen vurderer, at det på baggrund af det vedtagne budget bør besluttes ikke at stille skøjtebanen op, da der ikke er tilstrækkelige midler til drift og nedtagning.
|
Indstilling
|
Direktør for Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at;
1. Udvalget beslutter ikke at opstille og drive skøjtebanen i sæsonen 2011/2012 og 2. Byrådet beslutter, at de kr. 200.000 kr., der er afsat hertil i budgettet for 2011, anvendes til dækning af forventet underskud på Ringsted Teater- og Kongrescenter.
|
Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 24-10-2011
|
Udvalget anbefaler, at skøjtebanen ikke opstilles i 2011-2012 og at de kr. 200.000 der er afsat hertil i budget 2011 tilføres kassen. | | V
Henrik Hvidesten (HHV) V |
Jan Jakobsen (JJ) Ø
| O
Daniel Nørhave (DN) O | B
Hanne Hyldgaard (HH) B | A
Gunnar Christiansen (GC) A | A
Kim Bonde (KB) A | V
Per Roos (PR) V | | For | x | x | Ej til stede | | x | x | Ej til stede | | Imod | | | | | | | Undlod | | | x | | |
Ej til stede: Per Roos og Daniel Nørhave
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 07-11-2011
|
Udsættes til fornyet behandling med henblik på yderligere belysning af sagen.
|
Supplerende sagsfremstilling
|
Teknisk Forvaltning har tidligere konteret vedligeholdelse af "Skøjtebanen" på en selvstændig konto under ”vedligehold af grønne områder og naturpladser”. Teknisk Forvaltning har i 2010 haft udgifter for både op- og nedtagning af skøjtebanen på 681.409 kr. Oprindelig har der været budgetteret med 304.000 kr. for både op og nedtagning, så der har været et underskud på driften af skøjtebanen i 2010. Underskuddet er blevet håndteret på det øvrige budget for grønne områder og naturpladser. I 2011 har Teknisk Forvaltning haft nedtagnings og driftsudgifter på 277.022 kr. Teknisk Forvaltning har dog ikke budget til dækning af disse udgifter. Dette skyldes, at aktiviteten fra sæson 2011/2012 er overgået til Kultur- og Trivselsudvalgets budget og samtlige de 200.000 kr. på budget 2011 er overført hertil. Teknisk Forvaltning forventer dermed, at de ligesom tidligere år får et underskud på driften af skøjtebanen.
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Kultur- og Trivselsudvalgets indstilling anbefales godkendt, idet Økonomiudvalget ønsker skøjtebanen solgt.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Kultur- og Trivselsudvalgets indstilling, herunder Økonomiudvalgets bemærkning om salg af skøjtebanen blev godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 8: Ringsted kommunes venskabsbysamarbejde
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/6893
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Ringsted Kommune har et formaliseret venskabsbysamarbejde med kommuner i Finland, Sverige, Norge, Ungarn og Tjekkiet. I dag er samarbejdet med alle fem lande primært et venskabeligt møde på politisk niveau, hvor dagsordenen er de aktuelle udfordringer kommunen arbejder med, fx i sundhedssektoren eller turisterhvervet. Venskabsbysamarbejdet har været drøftet på Kultur- og Trivselsudvalgets møde den 16. juni 2011 og i forlængelse heraf foreslås det, med denne sag, at gøre samarbejdet mere konkret og emne-baseret og på den måde mere meningsfuldt.
|
Beskrivelse af sagen
|
Ringsted Kommune har venskabsbysamarbejde med: Skövde Kommune i Sverige Halden Kommune i Norge Sastamala Kommune i Finland. (Sastamala er det nye kommunenavn for tidligere Vammala, Äetsä og Mouhijärvi kommuner) Gyöngyös Kommune i Ungarn Kutna Hora Kommune i Tjekkiet Det nordiske samarbejde: Samarbejdet med de tre nordiske kommuner har hidtil bestået af ét årligt møde for borgmester, et par medlemmer af Byrådet og en eller to embedsmænd. Møderne er foregået på skift mellem de tre byer og alle byerne har været til stede samtidig. Ringsted Kommune blev i foråret 2010 inviteret til et strategimøde om det nordiske venskabsbysamarbejde. Ringsted meldte afbud, men mødet gennemførtes med deltagelse af Sastamala, Halden og Skövde. Anledningen var et svensk ønske om at nedtone den formelle side af samarbejdet og lade samarbejdet foregå på forvaltningsniveau frem for på byrådsniveau. Repræsentanterne fra de tre byer foreslog at give de respektive lokalafdelinger af foreningen Norden til opgave at forestå samarbejdet. Hvis kommunerne og de respektive lokalforeninger var interesserede i forslaget foreslog de tre byer, at der blev holdt et opstartsmøde i august (2010) med fokus på det fortsatte nordiske udbytte. Sagen var på dagsordenen i Kultur- og Trivselsudvalget den 16. juni 2011, hvor udvalget ønskede at forvaltningen tog kontakt til Foreningen Norden med henblik på at etablere et sådant samarbejde. Forvaltningen har nu haft en dialog med Foreningen Norden i Ringsted, der ønsker at indgå i samarbejdet og på den måde give venskabsbysamarbejdet et konkret og meningsfuldt udtryk. På den baggrund foreslår forvaltningen med denne sag, at det vedrørende det nordiske samarbejde godkendes at Foreningen Norden står for den praktiske udmøntning af denne del af venskabsbysamarbejdet. Forvaltningen foreslår en model for samarbejdet, hvor Foreningen Norden hvert år tildeles et beløb på kr. 20.000 til samarbejdet og at Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt. Det centraleuropæiske samarbejde: Samarbejdet har de seneste år bestået af gensidige besøg hvert andet år på politisk niveau, samt et par konkrete studieture på for eksempel skoleområdet. Samarbejdet har været drøftet på Kultur- og Trivselsudvalgets møde den 16. juni 2011, hvor udvalget ønskede at der blev taget kontakt til de to byer, og forespurgt om der kunne være interesse for at mødes efter behov, fremfor efter faste intervaller. Forvaltningen har efterfølgende taget kontakt til de to byer. Der er modtaget svar fra Bormesteren i Kutna Hora, som er enig i forslaget om et mere konkret og uformelt samarbejde, og angiver nogle temaer der fra tjekkisk side kunne være interesse i at samarbejde om. Borgmesterens brev er vedlagt som bilag. Der er ikke modtaget endeligt svar fra Gyöngyös. Det faste interval, der har været mellem besøgene gør, at Ringsted kommune skulle være vært for besøgende fra Gyöngyös i 2011. Dette besøg er der ikke inviteret til på grund af de overvejelser om venskabsbysamarbejdet som er indeholdt i denne sag. Såfremt der ikke modtages svar fra Gyöngyös på forespørgslen om det fremtidige samarbejde, kunne det overvejes at invitere en delegation fra Gyöngyös på besøg i Ringsted og her drøfte indholdet i det fremtidige samarbejde direkte.
På ovenstående baggrund indstiller forvaltningen med denne sag, at det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller.
|
Høring
|
Forvaltningen har haft en dialog med Foreningen Norden om venskabsbysamarbejdet.
|
Økonomi
|
Der er i budgettet for 2011 sat kr. 85.332 af til venskabsbysamarbejdet. Midlerne ligger som en del af Økonomiudvalgets budget. Hvis Foreningen Norden således tildeles kr. 20.000 til at stå for den praktiske afvikling af det nordiske samarbejde, vil konkrete initiativer i forhold til det centraleuropæiske samarbejde kunne holdes inden for budgettet.
|
Vurdering
|
Det er forvaltningens vurdering, at der med de foreslåede konkretiseringer af venskabsbysamarbejdet signaleres at Ringsted stadig ønsker venskabsbysamarbejdet, men også er opmærksom på at samarbejdet har så stor værdi for løsningen af kommunens opgaver som muligt.
|
Indstilling
|
Børne- og kulturdirektøren indstiller, at - Foreningen Norden fremover står for den praktiske udmøntning af den nordiske del af venskabsbysamarbejdet.
- Foreningen Norden tildeles et beløb på kr. 20.000 til samarbejdet.
- Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt.
- Det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller.
|
Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-11-2011
|
Kultur- og Trivselsudvalget anbefaler at, - Foreningen Norden fremover står for den praktiske udmøntning af den nordiske del af venskabsbysamarbejdet.
- Foreningen Norden tildeles et beløb på kr. 50.000 til samarbejdet.
- Foreningen Norden en gang om året giver en orientering til økonomiudvalget om samarbejdet det forløbne år, og om hvordan midlerne er blevet anvendt.
- Det centraleuropæiske samarbejde fremover overgår til at være baseret på de konkrete samarbejdsflader, der måtte opstå, og ikke involverer møder mellem byerne med faste intervaller.
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Kultur- og Trivselsudvalgets indstilling anbefales godkendt med den tilføjelse, at punkt 4 erstattes med, at borgmester og kommunaldirektør bemyndiges til at tage kontakt til de centraleuropæiske venskabsbyer med henblik på et oplæg om det fremtidige samarbejde.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt med Økonomiudvalgets tilføjelse. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 9: Overførsel af ansvar for venskabsbysamarbejde
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/6893
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Det foreslås med denne sag, at Styrelsesvedtægten ændres, således at ansvaret for venskabsbysamarbejdet overgår fra Kultur- og Trivselsudvalget til Økonomiudvalget.
|
Beskrivelse af sagen
|
Det fremgår af Ringsted Byråds styrelsesvedtægt, vedtaget den 11. april og 9. maj 2011, § 20, stk. 2 at venskabsbysamarbejdet varetages af Kultur- og Trivselsudvalget. Venskabsbysamarbejdet vedrører imidlertid ikke særlig Kulturområdet, men kan vedrøre alle Byrådets arbejdsområder og omverdenen henvender sig sædvanligvis til borgmesteren, som tegner kommunen udadtil. Desuden handler internationale relationer ofte om markedsføring og erhvervsområdet, som allerede ligger i Økonomiudvalget. Desuden er budgettet for venskabsbysamarbejdet placeret under Økonomiudvalget. På den baggrund foreslås det, som det også blev drøftet som en del af sagen om en samlet omlægning af udvalgsstrukturen på økonomiudvalgets møde den 5. september 2011, at styrelsesvedtægten ændres, således at venskabsbysamarbejdet overgår til Økonomiudvalget. Såfremt indstillingen ikke følges, anbefales det, at budgettet for venskabsbysamarbejdet overføres fra Økonomiudvalget til Kultur- og Trivselsudvalget. Administrativt foreslås opgaven vedrørende venskabsbysamarbejdet overført til Byrådssekretariatet, som allerede i dag har ansvaret for økonomien på området. Der gøres opmærksom på, at ændringer til styrelsesvedtægten skal behandles på to Byrådsmøder.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
Ingen budgetmæssige konsekvenser, i det venskabsbysamarbejdet budgetmæssigt i forvejen hører under Økonomiudvalget.
|
Vurdering
|
Det er forvaltningens vurdering, at venskabsbysamarbejdet mere hensigtsmæssigt kan varetages af Økonomiudvalget, dels på grund af samarbejdets varierende karakter, der kan vedrøre flere af de stående udvalg, dels fordi samarbejdet budgetmæssigt hører under økonomiudvalget.
|
Indstilling
|
Børne- og kulturdirektøren indstiller, at Ringsted Byråds styrelsesvedtægt ændres således; | Eksisterende vedtægt (kursiv = ændres) | Forslag til ny vedtægt (kursiv = ændres til) | | Kapitel IV | Kapitel IV | | ØKONOMIUDVALGET | ØKONOMIUDVALGET | | § 11. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 8 af Byrådets øvrige medlemmer. | | | Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de anliggender, der er underlagt det i medfør af styrelseslovens § 18, § 21 og kapitel V. | | | Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. | | | Stk. 4. Udvalget forestår kommunens planlægning bortset fra lokalplaner. | | | Stk. 5. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af - køb, salg, leje, udleje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom - generelle, erhvervspolitiske forhold - opgaver vedrørende kommunens overordnede borgerinformation og borgerdialog - markedsføring af kommunen. | Stk. 5. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af - køb, salg, leje, udleje, bortforpagtning og pantsætning af fast ejendom - generelle, erhvervspolitiske forhold - opgaver vedrørende kommunens overordnede borgerinformation og borgerdialog - markedsføring af kommunen. - venskabsbysamarbejde | | § 20. Kultur- og Trivselsudvalget består af 7 medlemmer. | | | Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur og trivselsområdet, herunder – fritidstilbud for børn og unge – idrætsområdet – sundhedsfremme – folkesundhed – voksenundervisningen – venskabsbysamarbejde – biblioteksvæsen – museumsforhold – teaterforhold – musikaktiviteter og musikskolen – Kulturhuset – Historiens Hus – forsamlingshuse og kulturcentre – vandrerhjem – Kongrescentret | Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på kultur og trivselsområdet, herunder – fritidstilbud for børn og unge – idrætsområdet – sundhedsfremme – folkesundhed – voksenundervisningen – biblioteksvæsen – museumsforhold – teaterforhold – musikaktiviteter og musikskolen – Kulturhuset – Historiens Hus – forsamlingshuse og kulturcentre – vandrerhjem – Kongrescentret |
|
Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-11-2011
|
|
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Anbefalet godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 10: Etablering af Ringsted UngdomsForum (RUF)
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
06/13014
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet besluttede i august 2007 at nedsætte et ungdomsråd. Idet det må konstateres, at det i dag er vanskeligt at skabe bred og kontinuerlig interesse for deltagelse i demokratiske processer gennem f.eks. et ungdomsråd, foreslås det, at de unges stemmer i Ringsted Kommune fremover bliver hørt på andre måder.
|
Beskrivelse af sagen
|
RUF Det foreslås, at Ringsted Ungdomsråd bliver erstattet med Ringsted Ungdomsforum (RUF). Ordet forum kan i dag også betyde et sted på Internettet, hvor man kan udveksle viden, diskutere eller bare tale sammen. Under alle omstændigheder ligger der også i navneskiftet, at det traditionelle rådsarbejdes indhold og form forlades til fordel for en mere løs struktur og med mere synlig anvendelse af de sociale teknologier, som de unge i dag bruger. Medlemmer RUF skal have rimeligt frie tøjler at arbejde ud fra og det vil bl.a. betyde at der ses bort fra alle normale vedtægter og regelbindinger – der indføres en slags åndelig armlængdeprincipper, hvor der primært defineres nogle konkrete opgaver og mål. Derfor vil det ikke være afgørende, at RUF får en repræsentativ sammensætning, som det kendes i Ungdomsrådet i dag. I stedet for valg/udpegning fra forskellige typer af uddannelsesinstitutioner foreslås en personlig udpegning efter indstilling fra relevante interessenter på ungdomsområdet – det kunne være Campusrådet, lokale ungdomsforeninger, elevorganisationer mv.. Alle unge mellem 15 og 20 år og bosiddende i Ringsted Kommune kan blive medlem af RUF. RUF skal have minimum 5 medlemmer, der sidder i minimum 2 år – kan ved fraflytning fra kommunen løbende suppleres. RUF kan efter eget ønske vælge en talsmand. Organisation Erfaringer fra andre kommuner viser, at det er vigtigt at et ungdomsråd/forum er tilknyttet en kommunal institution og her foreslås, at det bliver Ringsted Ungdomsskole der får sekretariatsopgaven. En opgave, der vil være lidt utraditionel, men som her får et naturligt tilhørsforhold. Det indebærer også et ansvar for løbende kontakt med RUF, supportering af de konkrete opgaver og ansvar for økonomi. Ringsted Ungdomsskole er indforstået med at påtage sig opgaven. Det foreslås, at Byrådet udpeger 2 kontaktpersoner fra Byrådet. Kommunikation Det er vigtigt, at RUF får dannet en sikker platform for kommunikation på primært de sociale medier – dvs. Facebook, Twitter, Google+ mv. – for at sikre en løbende diskussion og dialog på de unges egne præmisser. Denne opgave får RUF ansvaret for – men gerne med støtte og hjælp fra andre relevante kommunale partnere. Opgaver RUF møder Byrådets partier ved et årligt arrangement med de unges mærkesager på dagsordenen. Arrangementet gennemføres med spørgsmål, dialog, debat – helst i en festlig og uhøjtidelig indpakning f.eks. ”Højlunds Forsamlingshus” for de -20. Ruf får også til opgave at lave mindst et årligt arrangement/en fest/for de unge. Økonomi RUF får et årligt budget på 5.000 kr. til mødeaktiviteter. Beløbet finansieres fra det nuværende ungdomsråds budget til mødeaktiviteter. Herudover kan RUF søge ad hoc til større/nye projekter. Det daglige regnskabsmæssige ansvar påhviler Ungdomsskolen. Evaluering Det foreslås, at denne model tages op til revision efter 2 år. Igangsætning Modellen kan efter politisk godkendelse tages i brug. Det foreslås at en ny start markeres med et attraktivt og synligt arrangement.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
Der overfører kr. 5000 fra Ungdomsrådets konto, til Ungdomsskolen.
|
Vurdering
|
Det har igennem flere år været forsøgt at få et ungdomsråd til at fungere i Ringsted Kommune efter de tanker der lå bag beslutningen i 2007. Men det var vist sig at være svært at fastholde de unge og sikre kontinuitet i arbejdet. Det er derfor forvaltningens vurdering, at den nye model for et ungdomsforum vil være spændende at afprøve, da et forum ligger mere på linje med ungdommens måde at organisere sig på.
|
Indstilling
|
Børne- og Kulturdirektøren indstiller at, - Ungdomsrådet nedlægges med udgangen af 2011.
- Ringsted Ungdomsforum (RUF) etableres fra 2012.
- Ringsted Ungdomsforum tilknyttes Ringsted Ungdomsskole.
- Byrådet udpeger 2 kontaktpersoner fra Byrådet.
- Ringsted Ungdomsforum evalueres efter 2 år.
|
Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den 21-11-2011
|
|
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Anbefales godkendt af Økonomiudvalget bortset fra Finn Andersen som stemte imod med den begrundelse, at en stillingtagen bør afvente den nye skolestruktur og færdiggørelse af gymnasiet, samt at sagen bør deles i 2 dele – Folkeskoleområdet og Ungdomsuddannelsesområdet.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Finn Andersen stillede ændringsforslag om, at der i 2013 oprettes et fælleselevråd for folkeskoler, privatskoler og friskoler i Ringsted Kommune. Møder organiseres via elevrådsformænd og elevrådskontaktærere. Ideudveksling mellem skolerne og evt. en årlig fælles overbygningsfest. Ligeledes oprettes et Ungdomsforum for ungdomsuddannelserne i Ringsted. Sekretariatsopgaven løses af Ringsted Ungdomsskolen, som beskrevet i dagsordenpunktet, dog uden de to kontaktpersoner fra Byrådet, da vi ikke politisk skal blande os i de unges måde at organisere sig på. | Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | | X | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | | X | | | Klaus Hansen (KH) V | | X | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | | X | | | Per Roos (PR) V | | X | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | | X | | | Poul Nødgaard (PON) O | | X | | | Per Nørhave (PEN) O | | X | | | Daniel Nørhave (DN) O | | X | | | Finn Andersen (FA) C | X | | | | Hanne Hyldgaard (HH) B | | | X | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | | X | | | Torben Lundsgaard (TL) F | | X | | | Britta Nielsen (BN) F | | X | | | Kim Bonde (KB) A | | X | | | Sadik Topcu (ST) A | | X | | | Gunnar Christiansen (GC) A | | X | | | Benny Christensen (BC) A | | X | | | Lisbeth Andersen (LA) A | | X | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | | X |
| Forslaget blev forkastet. Indstillingen blev herefter enstemmigt godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 11: Fritvalgstakster på Ældreområdet 2012
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
05/18179
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
På baggrund af Byrådets beslutning den 9. december 2002 om indførelse af godkendelsesmodellen på fritvalgsområdet for hjemmehjælp, samt beslutningen på Byrådsmødet den 17. april 2007 om udbud af madservice efter modellen for prissættende hovedleverandør, skal Byrådet mindst én gang årligt fastsætte nye takster. Sidste gang Byrådet fastsatte taksterne var på mødet den 6. december 2010.
|
Beskrivelse af sagen
|
Taksterne anvendes både til afregning af private og offentlige leverandører af hjemmehjælpsydelser, samt den private leverandør af madservice.
Hjemmehjælp: Fritvalgstaksterne for hjemmehjælp er opgjort på baggrund af detaljerede gennemgange af forbruget i det indeværende år kombineret med en undersøgelse af brugertidsprocenten i Hjemmeplejen. Taksterne er opdelt i følgende takstområder: - Praktisk hjælp.
- Personlig pleje hverdage om dagen.
- Personlig pleje hverdage aften og nat.
- Personlig pleje weekender om dagen.
- Personlig pleje weekender aften og nat.
Madservice: Taksterne for madservice er baseret på betalingen til Din private kok, der er privat prissættende hovedleverandør. At være prissættende hovedleverandør indebærer, at private leverandører - på linje med offentlige leverandører - skal tåle, at andre private leverandører godkendes i henhold til Fritvalgsbestemmelserne. Taksterne er opdelt i følgende takstområder: A. Madservice: Stor hovedret - med og uden udbringning.
B. Madservice: Almindelig hovedret - med og uden udbringning.
C. Madservice: Lille hovedret - med og uden udbringning.
D. Biret i forbindelse med hovedret. Taksterne fremgår af bilag. (bliver udsendt lige inden mødet)
|
Høring
|
Orientering i Ældrerådet.
|
Økonomi
|
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
|
Vurdering
|
Det vurderes, at taksterne afspejler omkostningsniveauet hos den kommunale leverandører af hjemmehjælp og den prissættende hovedleverandør af madservice.
Desuden er betalingen til den prissættende hovedleverandør af madservice fastsat på et niveau, hvor reglerne for borgernes maksimale betaling for en hovedret på 46 kr. (2011 pris) overholdes uden kommunen behøver at yde tilskud.
|
Indstilling
|
Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Fritvalgstaksterne for 2011 anbefales til Byrådets godkendelse.
|
Beslutning i Ældrerådet den 24-11-2011
|
Da taksterne ikke var fremkommet, blev punktet udsat til næste møde.
|
Beslutning i Ældreudvalget den 28-11-2011
|
Anbefales godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Ældrerådet den 08-12-2011
|
Orienteringen taget til efterretning.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 12: Finansiering af uændrede sagsbehandlingsfrister vedrørende handicapbil, merudgifter til voksne og ikke-akutte hjælpemidler
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/24508
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Socialudvalget besluttede på mødet den 21. september 2011, at udsætte behandling af forslag om forlængelse af sagsbehandlingsfrister, således at: · Fristen for behandling af ansøgninger om handicapbil ændres fra 8 måneder til 12 måneder · Fristen for sagsbehandling i forhold til merudgifter til voksne efter Servicelovens § 100 ændres fra 20 uger til 40 uger · Fristen for behandling af ansøgning om ikke-akutte hjælpemidler ændres fra de nuværende 12 uger til 24 uger, undtaget forbrugsgoder og informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler som forslås sat til 12 måneder Bagrunden for forslaget om fritsforlængelser, var at bringe de vedtagende frister i overensstemmelse med de faktiske sagsbehandlingstider. Nærværende sag fremsætter forslag om en midlertidig opnormering i Myndighedsenheden med henblik på at fastholde de nuværende sagsbehandlingsfrister.
|
Beskrivelse af sagen
|
Årsagerne til at de vedtagende sagsbehandlingsfrister ikke kan overholdes er bl.a. langtidssygdom igennem det seneste år. For at dæmme op for langtidssygemeldinger har der været ansat vikar, hvilket dog ikke har givet den forventede nedgang i sagsbehandlingstiderne. Det skyldes, at der opleves en øgning i akutte sager, som skal behandles, og som medfører, at andre sager må vente yderligere. For at nedbringe sagsbehandlingstiderne har Myndighedsenheden endvidere fortaget en omorganisering, således at andre faggrupper i enheden foretager opmålinger mv. i borgernes hjem, i sager hvor de i forvejen har en kontakt til borgeren. Alligevel ses der en stigning i sagsbehandlingstiderne på de nævnte områder. Det vurderes ikke, at alle muligheder for en nedbringelse af sagsbehandlingstiden på områderne er udtømte. For imidlertid at arbejde videre med indsatsen er der behov for ro på området. Denne ro kan opnås på to måder gennem den tidligere foreslåede ændring af sagsbehandlingstiderne eller med en opnormering. For at opnormeringen skal have den fornødne effekt, bør den ikke have en varighed af under et år. Det foreslås således, at der midlertidigt for et år bevilges en opnormering med et årsværk til Myndighedsenheden med henblik at fastholde de vedtagne sagsbehandlingstider og gennemføre en samlet gennemgang af og forsøg med andre sagsgange på området.
|
Økonomi
|
En opnormering med et årsværk i et år i Myndighedsenheden andrager en omkostning på 0,5 mio.kr. Finansiering af opnormeringen vil kunne ske fra udvalgsbevillingen til handicapbiler under Socialudvalget. I 2011 forventes således et mindreforbrug på området på knap 3,5 mio.kr. Mindreforbruget kan langt overvejende henføres til en ophobning af sager i 2011, jf. ovennævnte problemstilling – i de tidligere år har mindreforbruget på området været på knap en mio.kr.
|
Vurdering
|
Det vurderes, at der med fordel kan ske en midlertidig opnormering med et årsværk i Myndighedsenheden med henblik på en fastholdelse af de vedtagne sagsbehandlingstider for ansøgninger om handicapbil, merudgifter til voksne og ikke-akutte hjælpemidler. Med henblik på en fremtidig overholdelse af de vedtagne sagsbehandlingstider, vil der sideløbet med opnormeringen blive arbejdet med en samlet gennemgang af området herunder forsøg med andre sagsgange.
|
Indstilling
|
Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at det anbefales Byrådet: 1. At Myndighedsenheden tilføres 0,5 mio.kr. til en midlertidig opnormering til overholdelse af vedtagne sagsbehandlingstider for ansøgninger om handicapbil, merudgifter til voksne og ikke-akutte hjælpemidler 2. At finansiering sker med en budgetomplacering fra udvalgsbevillingen til handicapbiler under Socialudvalget 3. At Socialudvalget på junimødet 2012 orienteres om status.
|
Beslutning i Socialudvalget den 24-11-2011
|
|
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 13: Fastlæggelse af erhvervsaffaldsgebyrer 2012
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/29193
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Der skal træffes beslutning om størrelsen af erhvervsaffaldsgebyrerne for 2012 for virksomhederne i Ringsted Kommune.
|
Beskrivelse af sagen
|
Fra den 1. januar 2012 kan virksomhederne i Ringsted Kommune frit vælge, om de vil benytte Genbrugspladsen til bortskaffelse af affald. Hvis virksomhederne benytter Genbrugspladsen, skal de betale et gebyr herfor. Alle virksomheder skal fortsat betale et administrationsgebyr. Som tidligere er en række virksomheder med bestemte branchekoder eller selskabsformer på forhånd fritaget for at betale gebyrer. Ligeledes er virksomheder med en årlig omsætning på under 300.000 kr. fritaget (i dag er virksomheder med omsætning under 50.000 kr. fritaget). Virksomheder kan fortsat søge om fritagelse for betaling af gebyret, hvis de ikke mener at have nogen egentlig affaldsproduktion. Den 18. oktober 2011 offentliggjorde Miljøstyrelsen et høringsudkast til en affaldsbekendtgørelse, hvoraf ovennævnte regler fremgår. Høringsfristen er sat til den 8. november 2011, hvorfor høringen pågår på tidspunktet for udarbejdelsen af dette dagsordenspunkt. Ændringerne skal træde i kraft den 1. januar 2012. En samlet sagsbeskrivelse er vedlagt som bilag nr. 1 I/S AffaldPlus ejer og driver Genbrugspladserne og i AffaldPlus-regi planlægges indført en ”klippekortsordning”, hvor virksomhederne betaler et fast beløb pr. besøg uanset antallet af afleverede affaldsfraktioner og uanset mængden af affald - dog undtaget farligt affald. Aflevering af alt farligt affald skal afregnes særskilt og er afhængig af affaldstype og affaldsvægt. Virksomheder skal som sagt betale et administrationsgebyr, der dækker kommunens omkostninger til administration af anvisningsordninger, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information samt affaldsplanlægning. Administrationsgebyret på 254 kr. er vedtaget af Byrådet i møde i oktober måned 2011. AffaldPlus’ opkrævningsgebyr er på 70 kr. pr. virksomhed som i 2011. Jf. udkastet til affaldsbekendtgørelsen skal de kommuner, der ikke kan nå at få fastlagt de nye regler i et regulativ inden 31.december 2011, benytte sig af en overgangsordning i første kvartal 2012. I den periode skal gebyrstørrelserne for brug af Genbrugspladen beregnes efter reglerne for 2011. Regulativet skal være vedtaget senest den 1. april 2012. På dette tidspunkt træder de nye gebyrregler pr. besøg i kraft. Affaldsgebyrerne bliver som følger (alle beløb er excl. moms): - Administrationsgebyr, incl. opkrævningsgebyr til AffaldPlus: 324 kr.
- Genbrugspladsgebyr gældende for første kvartal 2012:
1. Øvrige virksomheder 216 kr. 2. Håndværkere og anlægsgartnere (0-1 ansatte) 1.724 kr. 3. Håndværkere og anlægsgartnere (2-10 ansatte) 2.586 kr. 4. Håndværkere og anlægsgartnere (over 10 ansatte) 3.448 kr. - Genbrugspladsgebyr gældende fra den 1. april 2012: 149 kr./besøg
- Gebyr for farligt affald gældende fra den 1. april 2012 fremgår af bilag (gebyret ligger i intervallet 1 – 55 kr./kg, afhængig af affaldstypen).
- Rykkergebyr: 100 kr./rykker.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
|
Vurdering
|
Den nye ordning vurderes at have en større ”retfærdighed” end den tidligere ordning, idet kun de virksomheder, der anvender Genbrugspladsen i 2012, vil blive afregnet herfor. Det har været usikkert, om virksomhederne fortsat skulle betale administrationsgebyr. Mange virksomheder har haft den opfattelse, at de ikke længere skulle betale gebyrer overhovedet med mindre virksomheden konkret måtte være tilmeldt en kommunal ordning. Fastholdelsen af administrationsgebyret – til dækning af kommunens administrative omkostninger, der ikke direkte kan relateres til en konkret ordning – må derfor forventes at give anledning til henvendelser fra utilfredse virksomheder, både til forvaltningen og til AffaldPlus. Det samlede antal opkrævninger forventes at blive mindre end tidligere. Antallet af ansøgninger om fritagelser, som skal myndighedsbehandles hos kommunen, forventes samtidig at blive væsentlig mindre da virksomhederne ikke længere pålægges en rådighedsbetaling samt at omsætningsgrænsen for fritagelse for gebyrer er blevet hævet. Der kan blive foretaget ændringer i den nye affaldsbekendtgørelse ift. høringsudkastet, men på de centrale områder, som berører tilmeldeordningen og administrationsgebyret, forventes ingen ændringer, da de nye regler bygger på den brede politiske aftale, der blev indgået 1. juli 2011 om tilmeldeordning m.m.
|
Indstilling
|
Teknisk direktør indstiller, at: - administrationsgebyret, incl opkrævningsgebyr til AffaldPlus fastsættes som beskrevet.
- erhvervsaffaldsgebyret gældende for første kvartal 2012 for aflevering af affald på Genbrugspladsen fastsættes som beskrevet.
- erhvervsaffaldsgebyret gældende fra den 1. april 2012 for aflevering af affald på Genbrugspladsen fastsættes som beskrevet.
- gebyrerne gældende fra den 1. april 2012 for aflevering af farligt affald på Genbrugspladsen fastsættes som beskrevet.
- rykkergebyret fastsættes som beskrevet.
|
Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 21-11-2011
|
Godkendt, der var dog afstemning vedr. punkt 1 | | A
Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | V
Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | V
Klaus Hansen (KH) V | A
Benny Christensen (BC) A | O
Per Nørhave (PEN) O | C
Finn Andersen (FA) C | F
Torben Lundsgaard (TL) F | | For | x | x | x | x | x | | x | | Imod | | | | | | x | | | Undlod | | | | | | | | Finn Andersen bemærkede at de konservative ønskede, at de virksomheder, der ikke bruger affaldspladsen, fritages for at betale opkrævningsgebyr og adm. gebyr.
|
Supplerende sagsfremstilling
|
Administrations- og opkrævningsgebyret er ikke knyttet direkte til den nye ordning for Genbrugspladsen, men de dækker generelle omkostninger til kommunens administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information m.m. I udkastet til affaldsbekendtgørelsen er der specifikt nævnt en række virksomheder fra hvilke kommunen ikke må opkræve administrationsgebyr. Endelig kan Ringsted Kommune fritage virksomheder, hvis kommunen lægger til grund, at virksomheden ikke har nogen affaldsproduktion. Administrationsgebyret er lovpligtigt for de virksomheder, der ikke bliver fritaget. Teknisk direktør indstiller, at:administrationsgebyret, incl. opkrævningsgebyr til AffaldPlus fastsættes som beskrevet.
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
Anbefales godkendt | | V
Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | A
Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | F
Britta Nielsen (BN) F | A
Benny Christensen (BC) A | V
Thorkil Mølgaard (TM) V | V
Henrik Hvidesten (HHV) V | O
Poul Nødgaard (PON) O | C
Finn Andersen (FA) C | B
Hanne Hyldgaard (HH) B | | For | x | x | x | x | x | x | x | | x | | Imod | | | | | | | | | | | Undlod | | | | | | | | x |
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
| Medlemmer | For | Imod | Undlod | | Niels Ulrich Hermansen (NUH) V | X | | | | Henrik Hvidesten (HHV) V | X | | | | Klaus Hansen (KH) V | X | | | | Thorkil Mølgaard (TM) V | X | | | | Per Roos (PR) V | X | | | | Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (JBLD) V | X | | | | Poul Nødgaard (PON) O | X | | | | Per Nørhave (PEN) O | X | | | | Daniel Nørhave (DN) O | X | | | | Finn Andersen (FA) C | | | X | | Hanne Hyldgaard (HH) B | X | | | | Kisser Franciska Lehnert (KFL) I | Ej til stede | | Jan Jakobsen (JJ) Ø | X | | | | Torben Lundsgaard (TL) F | X | | | | Britta Nielsen (BN) F | X | | | | Kim Bonde (KB) A | X | | | | Sadik Topcu (ST) A | X | | | | Gunnar Christiansen (GC) A | X | | | | Benny Christensen (BC) A | X | | | | Lisbeth Andersen (LA) A | X | | | | Svend-Erik Jakobsen (SEJ) A | X | | | Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 14: Plan- og Agenda 21 strategi 2011- Endelig
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/28418
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet godkendte i møde den 21. juni 2011 forslag til Plan- og Agenda 21 strategi. Forslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 9. august til den 7. oktober 2011. Forslaget fremlægges til endelig godkendelse.
|
Beskrivelse af sagen
|
Plan og Agenda 21 strategien beskriver Byrådets mål indenfor de særlige indsatsområder Byer og boliger, Erhverv og uddannelse, Grønne områder samt Organisation og service. På boligområdet vurderes placeringen af den fremtidige byvækst samt udformning af boligområder og sammenhæng mellem de enkelte byområder og det åbne land. På erhvervsområdet vurderes behovet for nye udlæg til erhvervsformål samt de eksisterende udlæg. Endvidere vurderes, hvordan eksisterende erhverv understøttes. På naturområdet angives mål til en beskyttelse af naturen, samt hvordan der kan anlægges ny natur og etableres gode adgangsforhold. På Agenda 21 området sættes mål for, hvordan der kan arbejdes helhedsorienteret med borgerinddragelse og bæredygtigt.
Strategien indeholder endvidere forslag til en revision af Kommuneplan 2009 – 2020 indenfor følgende områder. - Natur, Landskab, Åben-land områder
- Biogas, Vand og Vindmøller
- Bymønster og Ferie & Fritid
Planen kan ses på nettet via dette link: http://ringsted.planweb.dk/strategi/Menu.aspx
|
Høring
|
Der er i forbindelse med høringen indkommet 4 indsigelser:
Indsigelse fra Hjernesagen Ringsted:
I indsigelsen gøres der opmærksom på følgende forhold:
1: Det er meget vigtigt med vedvarende vedligeholdelsestræning, da der er tale om en kronisk sygdom når man bliver ramt i hjernen. Vedvarende træning vil være en besparelse for kommunen i det lange løb.
2: Vigtigt at lette adgangen til forskellige hjælpemidler, herunder handicapbil, som betyder bedre livskvalitet og gør borgerne mere selvhjulpne og dermed sparer kommunale udgifter.
Indsigelse fra Agenda 21 Gruppen i Ringsted:
Agenda gruppen oplyser, at man har drøftet problematikken omkring det omsiggribende og tilsyneladende uregulerede brug af fyrværkeri, der finder sted i byen og på landet i mange sammenhænge, når forskellige begivenheder skal markeres.
Agenda gruppen foreslår derfor, at der anlægges en meget restriktiv administration af tilladelser til fyrværkeri og at visse områder helt friholdes for fyrværkeri. Indsigelse fra Region Sjælland:
I indsigelsen gøres der opmærksom på, at strategien indeholder visioner og strategier og målsætninger, der generelt er i god overensstemmelse med målene for den ønskede, fremtidige udvikling i regionen. Region Sjælland bemærker således, at både region og kommune har fokus bl.a. på kollektiv trafik, erhvervsfremme, en bæredygtig udvikling, samarbejde med andre parter, kompetenceudvikling og innovative løsninger. Vedrørende sundhed gør Region Sjælland opmærksom på , at man savner fokus på det tværsektorielle samarbejde, som beskrevet i sundhedsaftalerne og i forløbsprogrammerne for mennesker med længerevarende sygdomme. Det er vigtigt for Region Sjælland, at borgerne oplever et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af sektorerne generelt på sundhedsområdet og et godt samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. Indsigelser fra Landboforeningen Gefion:
Gefion bemærker, at som langt den største forvalter af det åbne land varetager landbrugserhvervet en række samfundsmæssige interesser. Landbruget ønsker, at den opgave landbruget udfører i form af vedligeholdelse og pleje af det åbne land i højere grad anerkendes, og at erhvervet kender rammer og konsekvenser for forvaltningen. Det er vanskeligt at forestille sig et åbent land og landskabs-oplevelser uden et aktivt landbrug. Det synspunkt mener landboforeningen Gefion ikke er kommet tilstrækkeligt frem i Ringsted Kommunes planstrategi. Gefion foreslår følgende; - At der udarbejdes en landbrugsstrategi for landbrugets eksistens og udviklingsmuligheder.
- At der udarbejdes en landdistriktspolitik som skal medvirke til, at der fortsat er fokus på og konkrete initiativer, som skal udvikle landdistrikterne.
- At der udarbejdes en jordbrugsredegørelse, som skal danne grundlag for, i samarbejde med erhvervet, at fastlægge en struktur- og erhvervsudvikling for de kommende årtier.
Teknisk Forvaltnings bemærkninger og forslag til tilføjelser til planstrategien fremgår af vedlagte skemaer.
|
Økonomi
|
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
|
Vurdering
|
Teknisk Forvaltning vurderer, at der på baggrund af indsigelserne bør tilføjes bemærkning i strategien vedrørende landbruget, jf. vedlagte skema med indsigelser og bemærkninger.
Landbruget er et vigtigt erhverv i kommunen og ændringer af kommuneplanen i det åbne land skal ske i dialog med landbrugets interesseorganisationer. Derudover tilføjes bemærkning om landområdernes mulighed for bed- og breakfast, gårdbutikker m.v.
|
Indstilling
|
Teknisk direktør indstiller, at forslag til Plan- og Agenda 21 strategi godkendes endeligt med de i rettelsesskemaet angivne rettelser.
|
Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-11-2011
|
Anbefales godkendt. Ikke til stede: Per Roos.
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Johnny Dahlgaard
|
|
Nr. 15: Udstykning 51 Høm Byvej, Anlægsbevilling
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/28680
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet godkendte lokalplan 238 – Boliger ved Høm Byvej, sagsid. 11/19905 i møde den 12. september 2011. Med henblik på realisering af lokalplanen, skal der i denne sag tages stilling til anlægsbevilling og detaljeringsgraden af byggemodningen.
|
Beskrivelse af sagen
|
Lokalplan 238 åbner mulighed for at udstykke 3 parcelhusgrunde med adgang fra henholdsvis Høm Byvej og Ditlevshøj. Udover en matrikulær udstykning er det ikke nødvendigt at udføre andre sædvanlige byggemodnings-arbejder i form af vej- og forsyningsanlæg. Etablering af stikledninger til hovedforsyningsledninger for kloak- vand m.v. kan udskydes, til der foreligger købsaftaler.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
Der er afsat følgende rådighedsbeløb i investeringsoversigten: | | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | I alt | | Udgifter | -0,1 | -0,5 | -0,1 | 0,1 | | -0,6 | | Indtægter | | | 0,8 | 0,4 | | 1,2 | Udlæg til tilslutningsafgifter ca. -0,3 mio. kr. i 2012 og mellemregning på 0,2 og 0,1 med købere i hhv. 2012 og 2013 er indeholdt i rådighedsbeløbene for udgifter. Såfremt grundene kun udstykkes matrikulært vil investeringsoversigten se således ud: | | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | I alt | | Udgifter | -0,1 | -0,2 | -0,3 | | | -0,6 | | Indtægter | | | 0,8 | 0,4 | | 1,2 | Det anbefales kun at udstykke grundene matrikulært.
|
Vurdering
|
Det er vigtigt for Ringsted Kommunes udvikling, at der er attraktive grunde til rådighed og for de tre nævnte parcellers vedkommende, kan dette ske med en minimal udgift, såfremt grundene udstykkes og sælges uden forsyningstilslutning. Høm er dermed indtil videre forsynet med enkelte byggegrunde, på den baggrund kan salgsmulighederne vurderes nærmere, og byggemodningen af udstykning 43 Høm Øst udskydes til 2014, hvilket er indregnet i investeringsoversigten.
|
Indstilling
|
Teknisk direktør indstiller, at: - der gives en udgiftsbevilling på 0,6 mio. kr.
- der gives en indtægtsbevilling på 1,2 mio. kr.
- grundene ikke byggemodnes udover en matrikulær udstykning
- investeringsoversigten justeres i overensstemmelse hermed.
|
Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-11-2011
|
Anbefales godkendt. Ikke til stede: Per Roos.
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Johnny Dahlgaard
|
|
Nr. 16: Udpegning af repræsentant til Lokalrådet
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
10/5423
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet behandlede den 8. marts 2010 sagen vedr. udpegning af repræsentanter til Lokalrådet. Byrådet udpegede ungdomsskolelederen, børne- og ungechefen samt afdelingschefen for skoler og dagtilbud som kommunale repræsentanter.
Samt Tulle Olsen, Mohammed Ibrahim, Mette B. Andersen, Bonna Lyngvig Madsen, Vivi Jensen og Anita Justesen som repræsentant for det øvrige lokalsamfund.
|
Beskrivelse af sagen
|
Anita Justesen, har forladt sin stilling på ZBC, derfor anmoder rektor for HHX og HTX på ZBC om, at Byrådet i stedet udpeger Jan Mandrup Jacobsen, Rektor for HHX og HTX på ZBC til medlem af Lokalrådet, som repræsentant for det øvrige samfund.
|
Indstilling
|
Borgmesteren indstiller, at Byrådet udpeger Jan Mandrup Jacobsen, Rektor for HHX og HTX på ZBC til medlem af Lokalrådet, som repræsentant for det øvrige samfund i stedet for Anita Justesen.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 17: Handicaprådet - ændring af de af Byrådet udpegede medlememr
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
06/8719
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådet har i henhold til den sociale retssikkerhedslov nedsat et Handicapråd, der består af 14 medlemmer, hvoraf Byrådet udpeger 4 blandt Byrådets medlemmer. Byrådet har den 14. december 2009 blandt andre udpeget Kim Bonde (A) med Lisbeth Andersen (A) som suppleant.
|
Beskrivelse af sagen
|
Kim Bonde har den 17. november 2011 anmodet om at blive fritaget for hvervet, idet han af arbejdsmæssige årsager ikke kan deltage i Handicaprådets møder, der afholdes på tirsdage. I henhold til styrelseslovens § 17, stk. 3 har Byrådets udpegninger virkning for hele valgperioden. Byrådet har dog mulighed for at fritage et medlem for et hverv, når medlemmet anmoder om fritagelse, og Byrådet skønner, at der er rimelig grund hertil. Der tilkommer Byrådet et betydeligt skøn i den forbindelse. Såfremt Byrådet beslutter at fritage Kim Bonde for hvervet, skal der udpeges et nyt medlem til Handicaprådet, jfr. styrelseslovens § 28, stk. 1.
|
Indstilling
|
Borgmesteren indstiller, at - Kim Bonde fritages for hvervet som medlem af Handicaprådet.
- VAF udpeger et nyt medlem til Handicaprådet.
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Det blev godkendt, at Kim Bonde udtræder af Handicaprådet, og at sagen tilbagesendes til behandling i Økonomiudvalget. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|
Nr. 18: Anmodning om udtræden af Byrådet
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/33254
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Byrådsmedlem Hanne Hyldgaard (B) har ved brev af 6. december 2011 på grund af en belastningsreaktion anmodet om fritagelse for sit medlemskab af Byrådet fra den 1. januar 2012.
|
Beskrivelse af sagen
|
Det fremgår af valglovens § 103, at Byrådet kan imødekomme en anmodning fra et byrådsmedlem om fritagelse for medlemskabet, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har en rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Når et medlem udtræder i løbet af valgperioden, indtræder stedfortræderen, jfr. valglovens § 104. Som stedfortræder er valgt Torben Lollike. Hanne Hyldgaard er af Byrådet valgt til følgende poster: - Medlem af Økonomiudvalget.
- Medlem af Kultur- og Trivselsudvalget
- Medlem af Socialudvalget
- Medlem af Handicaprådet
- Valgbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsesvalg ved Allindelille Skole
- Stedfortræder for Finn Andersen i Valgbestyrelsen ved Kommunalvalg
- Stedfortræder for Poul Nødgaard til Kommunernes Landsforenings delegeretmøde.
Såfremt Byrådet beslutter at fritage Hanne Hyldgaard for medlemskabet af Byrådet, skal der udpeges nye medlemmer til ovennævnte poster, jfr. styrelseslovens § 28, stk. 1.
|
Indstilling
|
Borgmesteren indstiller, at - byrådsmedlem Hanne Hyldgaards udtræden godkendes, og at der indkaldes stedfortræder til tiltræden i Ringsted Byråd den 1. januar 2012,
- stedfortræderen, Torben Lollike med virkning fra den 1. januar 2012 besætter de ovennævnte poster, som Hanne Hyldgaard har beklædt
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert og Hanne Hyldgaard
|
|
Nr. 19: Selskabsform Ringsted Varmeforsyninger
|
|
Lukket sag
|
|
Sagsid:
|
11/28408
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
|
Nr. 20: Salg af ejendom
|
|
Åben sag
|
|
Sagsid:
|
11/18186
|
|
Sagen afgøres i:
|
Byrådet
|
|
Bilag:
|
|
|
Indledning
|
Økonomiudvalget besluttede på mødet den 2. maj 2011, at ejendommen Ørslevgade 65 B, skulle sælges. Der foreligger nu et tilbud om køb af ejendommen og sagen forelægges med henblik på beslutning om accept af dette.
|
Beskrivelse af sagen
|
Ejendommen, der hidtil har fungeret som spejderhytte og samlingssted for dagplejemødrene i Ørslev mv., blev besluttet solgt, da disse aktiviteter efter aftale med Brugerråd og Landsbylaug i Ørslev kunne overføres til lokaler på den gamle skole i Ørslev. Ejendommen blev herefter sat til salg via udbud hos Estatemæglerne, Ringsted, der nu har modtaget et bud på ejendommen lydende på 450.000,- kr. Vedrørende salget oplyser mægleren, at der ved det offentlige udbud ikke indkom nogen respons. Herefter blev ejendommen sat frit til salg og mægleren her haft 15 fremvisninger, med en del mundtlige bud fra 300.000 og opefter. Nærværende budgiver startede således på 375.000 kr. hvilket med mæglerens mellemkomst blev forhøjet til 450.000 kr. Brugerråd og Landsbylauget er orienteret om salgsplanerne. Ud fra disse erfaringer anbefaler mægleren, at buddet accepteres.
|
Høring
|
|
|
Økonomi
|
En provenuberegning fra Estatemæglerne viser, at provenuet ved en salgspris på 450.000 kr. efter fradrag af alle omkostninger for kommunen vil være ca. 380.000 kr. Der søges derfor om indtægtsbevilling på netto 380.000 kr.
|
Vurdering
|
Det er forvaltningens opfattelse, særlig på baggrund af mæglerens erfaringer og anbefalinger, at buddet på 450.000 kr. accepteres.
|
Indstilling
|
Teknisk direktør indstiller, at 1. Buddet på 450.000 kr. accepteres 2. Der gives en indtægtsbevilling på netto 380.000,- som tilføres køb og salg
|
Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 22-11-2011
|
Anbefales godkendt med bemærkning om, at der tilføjes et bilag med salgsmaterialet. Ikke til stede: Per Roos og Torben Lundsgaard
|
Beslutning i Økonomiudvalget den 05-12-2011
|
|
|
Beslutning i Byrådet den 12-12-2011
|
Godkendt. Ej til stede: Kisser Franciska Lehnert
|
|