|
|
Nr. 1
: Godkendelse af dagsorden
|
|
Sagsid:
|
06/24070
|
|
Åbensag
|
|
Sagen afgøres i:
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd
|
|
Bilag:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at dagsordenen godkendes.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
|
|
Nr. 2
: Udvikling på beskæftigelsesområdet
|
|
|
|
Indledning
|
Ledigheden for dagpengemodtagere er steget med 72,5 % siden februar 2009, mens ledigheden for kontanthjælpsmodtagere i alt er steget med 11,4 % i samme periode.
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Mændene bærer fortsat den største del af ledigheden. De har en samlet ledighed på 5,4 % og ledigheden ligger for de fleste aldersgrupper på omkring 4 %. Den højeste ledighed findes i aldersgruppen 50-59 år med 6,9 %.
Kvinders ledighed er steget fra 2,3 % i februar til 3,3 %. Her bærer aldersgruppen 25-29 år den højeste ledighed på 4,2 %.
Ledigheden for forsikrede ledige er samlet steget fra 2,8 % i februar til 4,8 % i februar måned. 3F har nu en ledighed på 14,3 %, byggefagene har en ledighed på 10,8 %, herunder ligger TIB højest med 14,5 %, og El-faget lavest med 3,7 %. NNF ligger på 6,7 %, Metal ligger på 6,9 % og Kristelig a-kasse ligger på 6,6 %. Alle øvrige a-kasser ligger omkring eller under den gennemsnitlige ledighed. Tallene for antal tilmeldte til Jobcenteret er ikke opdaterede. De nyeste tal vil om muligt blive fremlagt på mødet. Bilag med ledighedstal for februar 2010 vedhæftes.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
|
|
Nr. 3
: Status for Det Lokale Beskæftigelsesråds midler
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd modtog 1.166.710 kr. i tilskud i 2010 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og overførte 271.308 kr. fra sidste års budget. I følge sagens bilag resterer pt. 862.161 kr. i restmidler / uforbrugte midler i 2010.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
|
|
Nr. 4
: Forebyggelse af sygefravær ved tidlig indsats
|
|
|
|
Indledning
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd har tidligere gennemført en række aktiviteter og projekter indenfor sygefraværsområdet, f.eks.:
1. Dialogmøder med læger og faglige organisationer, herunder lægekampagne om nedbringelse af sygefravær
2. Formidling og distribution af vejledning til virksomheder om håndtering af sygefravær: ”Gør fravær til nærvær”
Vejledning til virksomheder er udarbejdet på baggrund af et 2-årigt projekt: Fokus på fravær (2003 – 2005), finansieret og gennemført af koordinationsudvalget i Ringsted Kommune og medfinansieret af udvalgene i de tidligere kommuner: Sorø, Stenlille og Haslev.
I Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for en beskæftigelsesfremmende indsats 2009 – 2010 prioriterer rådet bl.a. projektforslag, der kan fremme nedbringelse af sygefraværet og fastholde medarbejdere i beskæftigelse.
På rådets seneste møde i februar 2010 besluttede rådet desuden, at iværksætte en informationskampagne om nedbringelse af sygefraværet, rettet mod virksomheder, medarbejdere, læger og sygemeldte.
Samtidig besluttede rådet at bede sekretariatet udarbejde forslag til yderligere konkrete projekter og aktiviteter til en forebyggende indsats for nedbringelse af sygefravær, således at rådet kan tage stilling hertil på dets næste møde.
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Med foreløbige arbejdstitel "Forebyggelse af sygefravær ved tidlig indsats" igangsætter Det Lokale Beskæftigelsesråd et konkret tilbud til såvel nysygemeldte personer, som til personer hvor en sygemelding kan komme på tale, før eller i umiddelbar forlængelse af sygemelding.
Projektet vil gennem en bred samarbejdsmodel og forskellige indfaldsvinkler tilstræbe at ”opfange” begyndende sygemeldinger eller at yde tidlig støtte ved nysygemeldinger, for at undgå langvarige sygdomsforløb.
Projektet iværksættes med udgangspunkt i at koordinere indsatsen ved sygefravær samt ved begyndende vanskeligheder ved arbejdsfastholdelse.
Formål
Projekt tilsigter at koordinere og effektivisere en tidlig indsats ved sygefravær samt signaler til sygefravær ved begyndende vanskeligheder ved arbejdsfastholdelse af beskæftigede samt at sikre arbejdsmarkedstilknytning af ledige, der sygemeldes.
Formålet er at inddrage den enkelte arbejdsplads, praktiserende læger, de faglige organisationer/A-kasser samt Jobcenter Ringsted for på denne måde at kunne ”spotte” sygefravær og arbejdsfastholdelse fra væsentlige aktører på arbejdsmarkedet.
Med denne konstellation vil det tillige være formålet at udveksle ideer, udvikle og opbygge nye metodiske tilgange til de anførte indsatsområder.
Målgruppe
Målgruppen for dette projekt vil være:
- Personer - uden væsentlig lægelig behandling - som er præget af stress, stressrelaterede lidelser, udbrændthed, lettere depression, psykisk arbejdsmiljø o.lign.
- Personer med fysiske gener, som ikke kræver omfattende behandling
Indenfor disse 2 kategorier vil målgruppen kunne udgøre:
- Ledige, der bliver sygemeldte
- Ansatte, der har vanskeligheder ved en fortsat arbejdsfastholdelse, herunder før der indgives sygemelding
Projektindhold
Metodisk bygger projektet på en kognitiv tilgang med et løsningsfokuseret og fremadrettet sigte.
Særlige elementer i denne metode vil være:
- en rekonstruktionsfase og
I omsorgsfasen vil fokus været rettet imod bl.a. en forståelse af de sammenhænge, der har udløst sygemeldingen eller signalerer risiko for sygemelding. Andre elementer vil være en forståelse for personens reaktionsmåde, forståelse af personens egen oplevelse af situationen samt antydning af nye handlemuligheder.
Rekonstruktionsfasen bygger bl.a. på undersøgelse af handlemuligheder, rekonstruktion af personens måde at tilrettelægge sin arbejdssituation fremover, fokus på at sige fra og til, herunder etablering af ny selvforståelse samt stillingtagen til tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Implementeringsfasen sigter især på opfølgning af indgående aftaler, herunder at arbejde med at sige til og fra samt opfølgning på den rekonstruerede arbejdsstil.
Projektet vil være baseret på deltagernes frivillighed samt en individuel, hurtig og nuanceret støtte, tilpasset den enkeltes behov. Til denne opgave medvirker kursusleder, erfaren arbejdsmarkedskonsulent, der er vant til at coache den pågældende målgruppe, psykolog samt fysioterapeut. Den fysioterapeutiske del er i form af træning og afspænding samt modsat den øvrige del af projektet baseret på holdtræning.
Ved den første samtale med tilknyttet arbejdsmarkedskonsulent vil denne vurdere behovet for brug af psykolog og fysioterapeut.
Projektet forudsættes at yde støtte for en periode af max. 2 måneder og er baseret på, at der løbende kan visiteres til projektet. Projektet vil i alt kunne rumme 30 personer.
I opstartsfasen er det forventeligt, at der vil være brug for en ikke ubetydelig informationsindsats i forhold til andre deltagende aktører. BOMI vil udarbejde informationsmateriale og Ringsted Kommune vil stå for distribuering og indkaldelse m.m. til eventuelle informationsmøder. BOMI forestår sparring af Jobcenter Ringsted samt oplæg og deltagelse i infomøder.
Succeskriterier – forventede resultater
Projektets succeskriterier:
- at ca. 90 % af de medvirkende fastholdes på eksisterende arbejdsplads, herunder at sygemeldte ledige opnår rådighed for arbejdsmarkedet
- at ca. 10 % afklares i forhold til anden arbejdsplads eller andet arbejdsområde
- at medvirkende får redskaber til en bedre fremtidig håndtering af bl.a. stress
Evaluering og formidling af projektaktiviteter
Plan for evaluering : Der foretages selvevaluering af projektet. Deltagerne udfylder spørgeskema ved påbegyndelse og afslutning af forløbet. Revacentret BOMI og Jobcenter Ringsted holder regelmæssige statusmøder – i form af nedsat følgegruppe – hvor mål, indhold og succeskriterier løbende gennemgås og drøftes. BOMI’s arbejdsmarkedskonsulent fører i projektperioden logbog, ligesom der ved afslutning af projektperioden udarbejdes rapport med angivelse af opnåede resultater, anvendte arbejdsgange og særlige problemstillinger. Ved projektafslutning rapporteres i nødvendigt omfang om særlige sager, der kræver en viderebehandling af Jobcenter Ringsted.
Plan for formidling af projektets resultater til andre interessenter: Projektformidlingen sker via hjemmeside og andre kanaler som f.eks. de lokale medier og relevante fagtidsskrifter. Projektet vil ligeledes blive præsenteret i forskellige netværk, som Jobcenter Ringsted og Revacentret deltager i, ligesom der vil blive udarbejder pjece, der distribueres til relevante aktører. Ved projektstart vil der være behov for informationsmøder med andre aktører og ved projektafslutning vil disse aktører blive gjort bekendt med opnåede resultater i form af tilsendelse af afsluttende rapport, eventuel afholdelse af konference.
Projektorganisering
Projektet vil blive tilrettelagt og fulgt af en nedsat følgegruppe, bestående af repræsentanter fra Jobcenter Ringsted og Revacentret BOMI.
Desuden følges og justeres projektet af en styregruppe, bestående af repræsentanter fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted og Jobcenter Ringsted.
|
|
|
|
|
|
|
|
Økonomi
|
|
Tilbud fra BOMI for 30 personer |
129.700 |
|
Phoning til læger og a-kasser, inkl. opfølgning |
10.500 |
|
Phoning til private og offentlige virksomheder, 100 enheder |
18.500 |
|
Invitation til fyraftensmøder |
4.100 |
|
Design og programmering af grafisk afsnit på lbr-ringsted.dk |
2.150 |
|
Diverse, herunder bespisning på fyraftensmøder |
12.000 |
|
Samlet projektpris |
176.950 |
|
Der henvises til sagens bilag med detaljeret beskrivelser fra tilbudsgivere.
|
|
Tids- og handleplan
|
Planlægnings- og introduktionsfase vil være i perioden 1.5.2010 – 31.7.2010. Projektperioden vil være gældende fra den 1.8.2010 til den 31.12.2010.
Ved henvendelse til projektet foretager erfaren arbejdsmarkedskonsulent fra BOMI den første samtale efter ganske få dage, typisk efter 2-3 dage. Kognitiv tilgang og coaching er anvendte arbejdsredskaber. Ved den første samtale vurderer arbejdsmarkedskonsulenten karakter og omfang af den enkelte henvendelse, herunder behov for medvirken af anden faglig ekspertise i projektet i form af tilknyttet psykolog og fysioterapeut.
Arbejdsmarkedskonsulenten er desuden ansvarlig for kontakt til andre aktører i den enkelte sag og medvirker til en vurdering af behov for rundbordssamtaler, personlig assistance, mentorordning, skånende arbejdsopgaver o. lign. I tilfælde af nødvendigheden af skift til et andet arbejdsområde er arbejdsmarkedskonsulenten tillige ansvarlig for inspiration til nye passende arbejdsområder i form af bl.a. brug af elektroniske program som beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder. Ved sidstnævnte mulighed vil en tæt dialog med Jobcenter Ringsted være nødvendig.
Psykologen i dette projekt medvirker med støtte ved særligt vanskelige forhold omkring stresssymptomer, depressioner o. lign. Det forudsættes, at psykologen medvirker med max. 3 samtaler pr. person rettet imod brugbare værktøjer til den enkelte og en genetablering af den fulde arbejdsevne. Desuden medvirker psykologen i mindre omfang med supervision af særlige psykologiske problemstillinger i forhold til projektets øvrige deltagere.
Fysioterapeuten deltager primært med træning og afspænding, der har en dokumenteret gavnlig effekt på bl.a. personer med stress og forskellige former for psykiske gener. Denne projektaktivitet foregår på holdbasis. I nødvendigt omfang vil fysioterapeuten ligeledes kunne medvirke ved kostvejledning, smertetackling og smertelindring.
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller:
- at Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilger og iværksætter projektet som beskrevet med 176.950 kr. i 2010
- at Det Lokale Beskæftigelsesråd på baggrund af evalueringsrapport samt fornyet ansøgning i december 2010, afventer stillingstagen til eventuel bevilling af projektforlængelse og forankring i 2011
- at der nedsættes en følgegruppe med følgende repræsentanter: Kursusleder Henrik Olsen, BOMI, afsnitsleder Laila Valeur, 1 sagsbehandler fra sygedagpengeteamet og arbejdsmarkedskonsulent Jesper Switzer Møller
- at der nedsættes en styregruppe med følgende repræsentanter: Det Lokale Beskæftigelsesråds formandskab, jobcenterchef Susanne Frydenlund og afsnitsleder Laila Valeur (ad" hoc). Det Lokale Beskæftigelsesråds arbejdsmarkedskonsulent fungerer som sekretær for styregruppen samt som projektleder.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
Tiltrådt.
Begrænses inden for nogle målgrupper.
Tilgange til projektet skal præciseres.
Beløbet er en max ramme.
|
|
Nr. 5
: Unge og uddannelse - praksiscentre
|
|
|
|
Indledning
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd har tidligere gennemført en række aktiviteter, herunder konferencer og workshops med det formål at sætte fokus på målsætningen om, at så mange unge som muligt får en kompetencegivende uddannelse og at frafaldet fra især erhvervsuddannelserne formindskes.
Det Lokale Beskæftigelsesråd fastholder i 2010 fokus på opkvalificering af arbejdskraften,
herunder fastholdelse af unge i uddannelsessystemet.
Rådet besluttede på sit ordinære møde den 3. juni 2009 at bevilge midler til projektudvikling med et beløb på 19.000 kr. samt at lade rådets konsulent følge og medvirke til udvikling af et regionalt samarbejdsprojekt.
På rådets seneste møde i februar 2010 besluttede rådet desuden at bede sekretariatet udarbejde forslag til konkret projekt til udvikling og støtte af ungeindsatsen, således at rådet kunne tage stilling hertil på dets næste møde.
Projektet har været forelagt sekretariatet i Vækstforum, men forinden ansøgningen blev indsendt og realitetsbehandlet i vækstforum, blev projektansøgningen overhalet af lovgivningen: Ungepakke II som fandtes at inkludere projektets formål og indhold. På denne baggrund er ansøgningen indsendt til 3 ministerier, der har del i Ungepakke II: Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.
Værkstforum er således ikke længere genstand for ansøgningen, da Ungepakke II menes at omfatte dette indsatsområde.
Status for ansøgningens behandling
Integrationsministeriet har givet tilsagn om støtte uden pt. at udmelde beløb, der forventes at afvente resultatet af sagsbehandlingen i de 2 øvrige ministerier. Beskæftigelsesministeriet behandler ansøgningen via AMS, der forelægger den for Det Centrale Beskæftigelsesråd den 29.april 2010. Det er uvist, hvornår der kan forventes svar fra Undervisningsministeriet.
Der henvises til ansøgningerne inkl. budgetter i vedlagte bilag.
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland afholdt i marts 2009 et temamøde med overskriften: ”Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet”.
Efter konferencen besluttede en række af regionens jobcentre i fællesskab at finde disse nye veje. Et regionalt projekt ville give muligheder for både metodeudvikling og afprøvning af nye samarbejdsmuligheder mellem kommunerne og med private samt offentlige virksomheder. 22 jobcentre/kommuner har opstillet nogle af disse veje, veje som alle ligger udenfor og udover de indsatser, som jobcentrene og Ungdoms Uddannelsesvejledning (UU) til daglig har ansvaret for.
Regeringen har målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden år 2015. De 3 nye veje som kommunerne i fællesskab vil arbejde med indeholder både uddannelsesforberedelse, netværksstyring, anerkendelse af kompetencer o.a. og vil kunne øge andelen af unge, som får en ungdomsuddannelse, men også finde løsning for de, der ikke i første omgang kan gennemføre en uddannelse.
Samarbejdsprojektet indeholder følgende tre hovedelementer:
- Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv
- Etablering af lokale praksiscentre - jobcentre, UU - centre
- Anerkendelse af ikke formelle kompetencer og uformelle kompetencer
Oprettelse af arbejdspladser med uddannelsesperspektiv:
En række unge har i højkonjunkturen efterspurgt og fået lønarbejde frem for uddannelse. En stor del af de unge er nu ledige uden uddannelse. Hvis de skal ”lokkes” tilbage i uddannelsessystemet, må vi sammensætte job bestående af både arbejde og uddannelse, hvor uddannelsesdelene efterfølgende gennem meritaftaler kan tages med i det formelle uddannelsessystem.
Som en del af projektet har det været drøftet med en række større virksomheder, hvordan man kan oprette en anden form for arbejdspladser med uddannelsesperspektiv – en slag ”voksenlærling” for unge. Hvis virksomheder fx opstiller mål for de kompetencer, de unge skal opnå for at bestride et givent job, og det dokumenteres i hvilket omfang disse kompetencer er opnået, skaber det et brugbart grundlag for overgangen til uddannelse og i en række tilfælde at få ”vekslet” eller få merit for disse kompetencer.
Virksomhederne ISS A/S, NCC, Dansk Supermarked, Silvan, Bauhaus, El-Giganten, Elbodan (Punkt1, Expert-radio og Lysmesteren), Hennes & Mauritz og Jysk har udtalt at de gerne vil indgå aftaler om arbejdspladser med uddannelsesperspektiv. Senest er der rettet henvendelse til Matas A/S, Mcdonald’s og til hotelkæden Best Western. Gruppen af virksomheder tænkes udvidet med en produktionsvirksomhed, med virksomheder fra Bygge- og anlægsområdet og med virksomheder indenfor Café – og cateringsområdet.
Projektet kan således indgå landsdelsdækkende aftaler på tværs af kommuner. Lokale aftaler om nuværende eller kommende virksomhedscentre indgås af de enkelte kommuner.
Etablering af lokale praksiscentre - jobcentre, UU – centre:
De kommunale jobcentre og Ungdommens Uddannelsesvejledning har begge medansvar for unges valg af uddannelse og i et vist omfang for gennemførelsen af uddannelsen.
Set på bundlinjen har begge samme mål – unge videre i en uddannelse, men opgaven er vidt forskellig og ofte ikke koordineret.
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har sine rødder i en oprindelig udvidet skolevejledning – en funktion i den enkelte skole, som skulle hjælpe eleverne videre. Jobcentrene med en indsats som skulle begrænse kommunens udgift til kontanthjælp og dagpenge samt finde job til de unge, så de bliver selvforsørgende eller, hvor det er muligt en uddannelse.
Ofte ligger forskellene i lovgivningerne, rammevilkårene og kulturerne; vejledning/udvidede skolevejledning contra aktivering ligger hindringer i vejen for konkrete løsninger. UU ved meget om de unges baggrund fra folkeskolen, men viden overdrages ikke til jobcenteret. Tilsvarende er vidensdeling fra jobcentret til UU-vejlederne ikke udviklet optimalt.
Der er både behov for at arbejde med nye netværksmodeller og med modeller som inddrager alle parter i samarbejdet om de unge fra folkeskolen og videre. Det betyder, at der er behov for tildeling af ressourcer til udvikling af lokale praksiscentre i et samarbejde mellem kommune, UU - center og lokale virksomheder.
Anerkendelse af ikke formel kompetence / uformelle kompetencer:
20 % af alle unge får ikke en uddannelse efter grundskolen. De fleste opnår imidlertid kompetencer – uformelle eller ikke-formelle. De fleste job - især i større virksomheder - indeholder en eller anden form for oplæring, intern uddannelses eller lignende. Disse kompetencer eksisterer ikke, når unge skifter fra et job til et andet eller til uddannelse, fordi de ikke er dokumenteret. Andre unge der udfører frivilligt arbejde, hvad enten det er for Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller i fritidsorganisationer opnår en række kompetencer; logistik, konfliktløsning, samarbejde og projektudvikling – kompetencer som ikke anerkendes, fordi de ikke dokumenteres undervejs.
Mange unge har aldrig fået anerkendelse hverken i folkeskolen eller senere. Anerkendelse har stor betydning for troen på egne evner og troen på at kunne gennemføre en uddannelse.
Anerkendelse af kompetencer forudsætter en metode til at måle og dokumentere kompetencer og gøre dem generaliserbare. En metode som på samme tid anerkender den enkeltes kompetencer og gør dem generelt anvendelige.
Udarbejdelse af modeller, der kan anerkende og dokumentere ikke formel uddannelse fx hos private eller offentlige virksomheder, og gøre det muligt at få merit i det formelle uddannelsessystem.
Der findes afprøvede metoder i UK og i Sverige, som anvendes til at sikre, at unge kan få anerkendelse for ikke formelle og for uformelle kompetencer.
I dag lægges hovedvægten på de formelle og godkendte uddannelse, men for de fleste er de ikke formelle kompetencer, dem vi anvender som grundlaget for vores erhvervskvalifikation.
En metode, som kan både dokumenterer og anerkende de kvalifikationer som vi opnår, mens de opnås – både de sociale, personlige og faglige, vil helt grundlæggende kunne få flere til at søge og fuldføre en uddannelse.
Dokumentationen bør være objektiv, valid og generaliserbar.
Metoden udvikles som en del af projektet, i et samarbejde med arbejdsgivere, de faglige organisationer uddannelsesinstitutioner og med de faglige udvalg.
En metode til dokumentation og anerkendelse af ikke formelle kompetencer vil endvidere kunne blive et supplement til nuværende kompetencekort og til EGU beviser og kompetencepapir i STU som ”produktionsskolebevis” mv.
Målgruppe
Målgruppen er alle unge mellem 15 og 29 år, som ikke har færdiggjort uddannelse ud over grundskole/gymnasium eller som er optaget på en uddannelsesinstitution og står overfor at forlade deres uddannelse.
I de regionale ”anbefalinger til ungeindsatsen” findes 4 målgrupper:
- Ikke faglærte mænd
- Kvinder herunder unge mødre
- Nydanskere fra ikke vestlige lande
- Unge med specifikke barrierer, fx psykiske problemer
Succeskriterier – forventede resultater - effekt
Det forventes at en meget stor del af målgruppen direkte vil søge formel uddannelse umiddelbart efter ansættelse. Andelen forventes at øges i takt med at en erkendelsesmetode udvikles, og at metoden får en direkte virkning på deltagerne, enten i form af øget motivation, godskrivning af grundforløb, faktisk merit eller en kombination heraf.
Målet er, at 85 % af denne gruppe, hvor en stor andel tidligere har deltaget i ungdomsuddannelserne, vil fuldføre en uddannelse. En resterende gruppe på 4–5 % af restgruppen forventes at få anerkendelse af kompetencer, opnået uden for det formelle uddannelsessystem, som grundlag for en forbedret tilknytning til arbejdsmarkedet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Økonomi
|
Budget(ramme)
Budgettet, der er vedlag som bilag, indeholder en samlet bruttoudgift for de 3 år på i alt 12.453.500 kr.
Fordelt på:
- 3.070.500 kr. i 2010
- 3.888.500 kr. i 2011
- 4.166.000 kr. i 2012
- 1.328.500 kr. i 2013
Der forudsættes medfinansiering fra de deltagende kommuners Lokale Beskæftigelsesråd på 100.000 kr. årligt.
Projektorganisering
Følgegruppe: Ringsteds lokale medvirken i projektet vil blive tilrettelagt og fulgt af en nedsat følgegruppe, bestående af repræsentanter fra Jobcenter Ringsted og UU Vestsjælland ved: Jobcenterchef Susanne Frydenlund, souschef Jacob Mortensen fra UU Vestsjælland og arbejdsmarkedskonsulent Jesper Switzer Møller
Styregruppe: Desuden følges og justeres projektet af en styregruppe, bestående af repræsentanter fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted og Jobcenter Ringsted med følgende repræsentanter: Det Lokale Beskæftigelsesråds formandskab, jobcenterchef Susanne Frydenlund og afsnitsleder Lisbeth Jeritslev (ad’ hoc). Det Lokale Beskæftigelsesråds arbejdsmarkedskonsulent fungerer som sekretær for styregruppen samt som projektleder.
|
|
|
|
|
|
|
|
Vurdering
|
Virksomhederne vil få mere ensartede beskrivelser af de interne oplæringer, der allerede nu foregår. Et system eller en fælles metode vil sikre validitet i oplæringen og holde fokus på både de interne krav til kompetencer og til de meritgivende muligheder. Virksomhederne forventer samtidigt at både de standardiserede beskrivelser og ideen med job med uddannelsesindhold vil forbedre rekrutteringsunderlaget.
Kommunerne vil få mulighed for at deltage i udviklingsarbejdet omkring praksiscentre. Finansieringen vil give muligheder for afprøvning af forskellige samarbejdsflader både internt og eksternt, ligesom der vil kunne tilføres ressourcer til udviklingsarbejde og til afprøvning af ny praksis.
Kommunerne vil yderligere få adgang til et større antal job med uddannelsesindhold fordelt over hele regionen.
Udvikling af en metode til anerkendelse og dokumentation, vil kunne få stor betydning for kommunerne. Metoden vil kunne give beskrivelser og dokumentation af det uddannelsesindhold, der findes i de medvirkende virksomheder.
I hvilket omfang metoden vil få anvendelse i forbindelse med Ungepakke II – ”uddannelsesparathed” er endnu uklart.
Metoden vil blive diskuteret med Forlaget Studie og Erhverv i forbindelse med deres produkter.
De unge vil finde værdi ved anerkendelse, men også til den dokumenterede oplæring i job med uddannelsesindhold. Anerkendelse vil generelt have stor værdi, specielt for, de der kun sjældent har modtaget anerkendelse; ”de der gjorde større indtryk på folkeskolen end omvendt”.
Anerkendelse vil øge motivationen for uddannelse og for at fastholde uddannelse. Dokumentationen vil endvidere medvirke til at give merit / godskrivning i uddannelsessystemet.
Uddannelsessystemet vil finde værdi i job med uddannelsesindhold, specielt hvis oplæringen dokumenteres og få flere til både at søge uddannelse, men også til at få godskrevet dele af fx grundforløb.
Den nye ungeenhed i Ringsted Kommune vil blive ”boostet” og understøttet, primært i forhold til job til unge med uddannelsesindhold, udvikling af samarbejdet mellem de sammenførte kulturer (Børn og Familie, Borgerservice, Jobcenter, Myndighedsfunktionen på voksen/ældreområdet og UU) og sekundært ved udvikling af modeller til anerkendelse af uformelle kompetencer / vurdering af uddannelsesparathed, jf. projektets ”3 ben”.
|
|
Indstilling
|
|
Sekretariatet indstiller:
-
At Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted indgår i projektet under forudsætning af, at projektet opnår støtte fra ministerierne samt andre lokale beskæftigelsesråd som skitseret
-
At Det Lokale Beskæftigelsesråd medfinansierer projektet med 100.000 kr. samt 10.000 kr. til diverse i 2010, med i alt 110.000 kr.
-
At Det Lokale Beskæftigelsesråd på baggrund af evalueringsrapport og fornyet ansøgning på møder i august eller senest december 2010 tager stilling til projektforlængelse i 2011.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
|
|
Nr. 6
: Resultatrevision 2009
|
|
|
|
Indledning
|
Resultatrevision 2009 skal i henhold til lovgivningen sendes til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd senest den 1. maj 2010 og endeligt godkendes i kommunen med Beskæftigelsesrådets bemærkninger inden den 30. juni 2010.
Resultatrevision 2009 viser Jobcentrets resultater sammenlignet med en gruppe af Jobcentre med sammenlignelige rammevilkår, som består af Frederiksberg, Aabenraa, Vallensbæk/Ishøj, Høje Tåstrup og Vejle. Resultater måles på følgende centralt fastlagte områder:
- Resultatoversigt for udviklingen i Jobcentrets ydelsesgrupper
- Besparelsespotentialet på kommunens beskæftigelsesindsats
- Scorecard for Jobcentrets rettidighed i beskæftigelsesindsatsen
- Scorecard for opfyldelse af ministerens mål i 2009
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Mål 1: At nedbringe antallet af ledige med mere end 3 måneders ledighed (Arbejdskraftreserven)
Målet er ikke opfyldt. Klyngen har i gennemsnit en stigning på 104 pct., mens Ringsted Kommune er steget 155 pct., hvilket skyldes, at Ringsted Kommunes erhvervsliv og beskæftigelse i høj grad er knyttet op på de brancher, der i særlig grad er ramt af lavkonjunkturen.
Mål 2: At nedbringe antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger
Antallet af forløb i 2009 er nedbragt med 9 pct., mens det i klyngen er nedbragt med gennemsnitligt 10 pct.
Mål 3: At nedbringe antallet af unge ydelsesmodtagere under 30 år
Målet er ikke nået, men stigningen for a-dagpengemodtagere har været lav i Ringsted Kommune og tæt på den bedste udvikling i klyngen, mens stigningen for kontant- og starthjælpsmodtagere har været højere end i klyngen som helhed.
Besparelsespotentiale
Der er beregnet et besparelsespotentiale på ca. 30 mio. kr., heraf er ca. 18 mio. kr. for førtidspensionsområdet.
Det skal bemærkes, at borgere, der vurderes berettiget til førtidspension overvejende kommer fra anden offentlig forsørgelse. Disse borgere har ikke et bredt potentiale i forhold til arbejdsmarkedet og et øget fokus på førtidspension vurderes ikke at kunne resultere i en samlet besparelse på kommunens budget. Udover førtidspensionsområdet viser beregningerne, at Ringsted Kommune ville kunne spare i alt 12 mio. kr., hvis vi lå på samme niveau som gennemsnittet af klyngen på alle andre ydelser end kontanthjælp til arbejdsmarkedsparate og introduktionsydelse, hvor vi har færre udgifter end gennemsnittet.
Ringsted Kommunes befolkning har en høj grad af beskæftigelse, men er også præget af, at personer på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet generelt er længere væk fra arbejdsmarkedet end de tilsvarende grupper i andre kommuner. Ringsted Kommunes arbejdsmarked er desuden præget af brancher, som generelt medfører nedslidning af arbejdsstyrken. Endelig har Ringsted Kommune med udvidelsen af antallet af botilbud til førtidspensionister også tiltrukket flere førtidspensionister fra de omgivende kommuner.
Sammenfatning
Ud fra de gennemgåede resultater på ministerens mål er Ringsted Kommune placeret som nr. 4 ud af 5 Jobcentre, hvoraf 2 deler 3. pladsen. Ringsted er således rykket et trin op i forhold til resultatrevision 2008, hvilket viser, at udviklingen går den rigtige vej.
|
|
Høring
|
Resultatrevision 2009 fremlægges til høring i LBR den 29. april 2010.
|
|
|
|
|
|
|
|
Tids- og handleplan
|
- 13. april indsendes Resultatrevisionen til Beskæftigelsesregionen
- 21. april behandler Arbejdsmarkedsudvalget resultatrevisionen
- 1. maj sendes resultatrevisionen i høring i LBR
- 21. maj modtager Jobcentret LBR’s bemærkninger til resultatrevisionen
- 16. juni behandler Arbejdsmarkedsudvalget resultatrevisionen med LBR’s bemærkninger til resultatrevisionen
- 28. juni behandler Økonomiudvalget resultatrevisionen med LBR’s bemærkninger til resultatrevisionen
- 1. juli offentliggøres resultatrevisionen med LBR’s bemærkninger til resultatrevisionen med forbehold for Byrådets godkendelse
|
|
Vurdering
|
Det beregnede besparelsespotentiale på 30 mio. kr. vurderes at være en fiktiv størrelse. Ringsted Kommune har store udgifter på førtidspensionsområdet, mens Jobcentre med færre udgifter på dette område til gengæld har flere udgifter til kontanthjælp til ikke arbejdsmarkedsparate, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse.
Jobcentret har i sin indsats fokus på at øge selvforsørgelse for alle Jobcentrets målgrupper. Byrådet har desuden med sit fokus på førtidspension som politikområde valgt at tage førtidspensionsområdet op til nærmere vurdering.
|
|
Indstilling
|
Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Resultatrevision 2009 til Det Lokale Beskæftigelsesråd.
|
|
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 21-04-2010
|
|
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd betegner opgørelsen som kvantitativ og ikke som kvalitativ.
Det Lokale Beskæftigelsesråd gav udtryk for, at opgørelsen ikke giver nogen mening og besparelsespotentialer har en begrænset værdi for jobcenterets indsats.
|
|
Nr. 7
: Opsamling på 13-13 konference 2010
|
|
|
|
Indledning
|
Den 19. - 20. marts 2010 afholdt Det Lokale Beskæftigelsesråd sin årlige konference sammen med Arbejdsmarkedsudvalget. Konferencen er startskuddet til udarbejdelse af beskæftigelsesplan 2011.
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Konferencens input til beskæftigelsesplanen tog udgangspunkt i ministerens mål for indsatsen i 2011 samt særskilte udfordringer for indsats i Ringsted Kommune, belyst gennem analyser og undersøgelser gennemført af LBR i 2009.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tids- og handleplan
|
Udkast til beskæftigelsesplanen vil blive drøftet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 16. juni og sendt i høring i LBR den 1. juli 2010.
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
|
|
Beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget den 21-04-2010
|
|
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
Taget til efterretning.
|
|
Nr. 8
: Status for Det Lokale Beskæftigelsesråds hjemmeside
|
|
|
|
Indledning
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd besluttede på rådets møde i december 2009, at synliggøre rådets formål og virke - samtidig markedsføre jobcentrets ydelser overfor virksomheder, borgere og interessenter ved at udvikle og etablere hjemmesiden lbr-ringsted.dk og udbygge Jobcenter Ringsteds lokale side på jobnet.dk.
På rådets møde i februar 2010 besluttede rådet desuden, at gennemføre en informationskampagne for nedbringelse af sygefravær, rettet mod virksomheder, medarbejdere, kolleger og læger. Som led i denne kampagne og for at markedsføre hjemmesiden besluttede rådet desuden at lade trykke postkort til distribution.
|
|
Beskrivelse af sagen
|
Det Lokale Beskæftigelsesråds hjemmeside launches - som det hedder i IT- fagsprog - på rådets møde 29.04.10 kl. 17. Rådets konsulent vil kort præsentere hjemmesidens forside samt omdele postkort til rådets medlemmer med henblik på, at disse videreformidler kendskab til den nye hjemmeside i respektive baglande og relevante netværk.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at rådet tager orienteringen til efterretning.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
Taget til efterretning.
Britta Nielsen tager kontakt til Byrådssekretariatet om link til LBR´s hjemmeside.
|
|
Nr. 9
: Orientering fra formanden
|
|
Sagsid:
|
10/2492
|
|
Åbensag
|
|
Sagen afgøres i:
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd
|
|
Bilag:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
Britta Nielsen orienterede om, at der har været afholdt møde med LO omkring brugen af løntilskudspladser.
|
|
Nr. 10
: Orientering fra forvaltningen
|
|
Sagsid:
|
09/2229
|
|
Åbensag
|
|
Sagen afgøres i:
|
Det Lokale Beskæftigelsesråd
|
|
Bilag:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Indstilling
|
Sekretariatet indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
|
|
Beslutning i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 29-04-2010
|
|
|
|